HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

58 Frank Jørgensen 733, stagnerede medlemstallet indtil 1847 og gik tilbage til 701 i 1848.105 Nogen afhængighed af den politiske interesse ses ikke af denne udvikling, og de dårlige øko­ nom iske forhold i 1847 har heller ikke indvirket på med­ lem stallet. Krisen i 1847 ramte navnlig småborgerne, der kun i ringe grad var repræsenteret i foreningen. Da det politiske liv begyndte at røre sig blandt studen­ terne, holdt Studenterforeningen sig forsigtigt tilbage. Ved Christian VIIIs tiltræden indgav studenterne im id­ lertid tre adresser, den tredie fik dog kun meget få underskrifter og skal ikke omtales her. Den første var udarbejdet af Lehmann og blev bl. a. anbefalet af Hother Hage, D. G. Monrad, Carl Ploug og W. Andersen. Den imødeså gennem førelse af trykkefrihed og mente heri at have „en kraftig Befordrer“ i majestæten. Desuden ønskedes indførelse af den norske konstitu tion .106 Adres­ sen fik i alt 250 underskrifter. Derimod fik en anden adresse, der udtrykte studenternes loyalitet overfor kon­ gen, 426 stemmer. Bagved denne adresse stod bl. a. P. C. Kierkegaard, Rasmus Nielsen og Frederik Barfod, der på dette tidspunkt var ivrig absolutist. Fordelingen af stemmer viser altså, at de konservative var i flertal indenfor studenterverdenen, men dette ændredes senere. På grund af sin politisk neutrale holdning var Studen­ terforeningen i stærk tilbagegang i slutningen af tredi­ verne. Medlemstallet dalede således fra 483 i 1837 til 234 i 1839. En stor del af de yngre studenter samledes i stedet i Academicum, der blev oprettet på Carl Plougs in itiativ i 1839. Mange var dog medlem af begge foren in­ ger, og efter en del forhandlinger fandt en samm enslut­ n ing sted den 1. januar 1844. I Studenterforeningen foregik en del af de d iskus­ sioner, der førte til dannelse af Studentersam fundet og Det skandinaviske Samfund, men Studenterforeningens ledere var langtfra altid tilhængere af de ytringer, der