HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

60 Frank Jørgensen Hvidt kun fik lov til at aflevere sin adresse til kabinets­ sekretæren, d.v.s. blev betragtet som alm indelig suppli­ kant. Politidirektøren meddelte senioratet, at toget ville blive forbudt, men mange tog alligevel af sted og blev følgelig standset og angrebet af politiet. Dette gav for øvrigt adressen mange ekstra underskrifter. I 1845 ar­ rangerede Studenterforeningen desuden det store skan­ dinaviske studentermøde i København, hvortil regerin­ gen dog stillede sig ret velvilligt. Både 1846 og 1847 er ret stille år for foreningen, et træk, der er fælles med så mange andre københavnske foreninger. Først Christian VIIIs død i januar 1848 ska­ ber igen politisk røre indenfor foreningen, og i februar startede Hother Hage med en række foredrag om de frie statsforfatn inger, et mere aktuelt emne kunne næppe findes, men dette hører snarere den følgende tid til. Studenterforeningen er således i begyndelsen af fyr­ rerne i politisk henseende ret neutral, men efter sam ­ m enslutningen med Academicum i 1844 får foreningen et stort tilskud af yngre liberale, hvorved en drejning i nationalliberal retning ikke kunne undgås. Efter denne politiske orientering stiger medlem stallet stort indtil 1846, hvorefter det ligger nogenlunde konstant indtil 1848. Trykkefrihedsselskabet bliver fra slutningen af tre­ diverne mere og mere forandret til en politisk forening. Denne udvikling var ikke efter de konservatives og mode­ rates ønsker, og en del af de konservative udmelder sig også af foreningen i løbet af fyrrerne. Selskabets organ Dansk Folkeblad begynder allerede fra omkring 1838 at indskrænke sto ffet for almuen og at erstatte de oply­ sende artikler med stof af mere politisk karakter for m iddelstanden. Da redaktøren, F. C. Olsen, afgik i 1841, skrev han, at de, der stod bag ved redaktionen af bladet, ville opvække den politiske interesse, men først måtte