HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Københavnske foreninger 1820 til 1848 63 ydere. Den 1. februar 1839 lod Christian Flor ved pastor J. W. Marckmann indrykke en bekendtgørelse i de kø­ benhavnske blade, hvori man anmodedes om støtte til oprettelse af danske sognebogsamlinger i Slesvig. Det gav intet resultat, og et forsøg på at få Trykkefrihedssel­ skabet til at tage sig af sagen havde samme udfald.119 Stud. theol. Nis Hanssen, som navnlig arbejdede med sagen, tog ivrig del i den begyndende diskussion om de slesvigske sprogforhold og skrev bl. a. under pseudony­ met „en Bondesøn fra Tønder Amt“ i Kjøbenhavns- posten, og efterhånden skabtes så megen interesse for sagen, at man i juli 1839 kunne udsende indbydelse til en forening til dansk læsnings fremme i Slesvig. I sep­ tember begyndte foreningen sin virksomhed, og Nis Hanssen kom til at lede den i de første fire år.120 Det var ikke nogen speciel københavnsk forening, men ho­ vedbestyrelsen, der i den første tid bestod af pastor Carl Frederik Brorson, lektor G. C. W ith, cand. theol. H. C. Lassen, generalkrigskomm issær H. C. Riegels, Nis Hanssen og løjtnant E. von Owesen (alle sønderjyder), sad i København. Fædrelandet udtalte varm sympati for tanken,121 men også i konservative kredse støttede man foreningen, ja Fædrelandet kunne endog meddele, at sel­ veste majestæten havde skænket en række æstetiske skrifter til foreningen.122 Det første år grundlagdes 30 til 40 almuebogsamlinger, men man klagede over ikke at have tilstrækkeligt med bøger til at forsyne dem ordent­ ligt.123 Starten var lovende, og i de første fire år afsend- tes ca. 20000 bøger samtidig med, at der blev grundlagt ca. 60 bogsam linger.124 Hovedbestyrelsens vigtigste op­ gave bestod kun i at virke som indkøbscentral i Køben­ havn, og da den kom til at stå i et vist modsætningsfor­ hold til de liberale, navnlig efter Nis Hanssens prokonge- lige tale på Skamlingsbanke i 1844, mistede den sin be­ tydning. Foreningen havde regeringens tillid og figure-