HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Københavnske foreninger 1820 til 1848 65 Allerede fra januar 1843 havde Joachim Frederik Schouw og H. N. Clausen arbejdet med en plan, der, som A. F. Tscherning antydede, skulle tage sig af skolevæse­ net i Slesvig og derved fremme den danske nationalitet i Hertugdømmerne.129 Hovedpunktet i deres program var oprettelsen af en dansk lærd skole i Slesvig. Dette var begyndelsen til Syvstjernen, der trådte frem med en ind­ bydelse i maj 1843 til „Oprettelse af danske Undervis­ n ingsanstalter i Nordslesvig“. I programmet påpeges en dansksproget undervisnings store betydning for den dan­ ske nationalitets bevarelse. Derfor vil man foruden op­ rettelsen af en dansk lærd skole søge at oprette et dansk skolelærerseminarium . For at få danske slesvigere ind ved retsvæsenet ønskede foreningen en lærestol i sles­ vigsk ret ved Københavns universitet.130 Indbyderne for Københavns vedkommende bestod af professorerne H. N. Clausen, Joachim Frederik Schouw og J. E. Larsen, gros­ sererne L. N. Hvidt, Nicolai Jonathan Meinert, H. P. Hansen og godsejer og fabrikør J. C. Drewsen. De dan­ nede foreningens faktisk enevældige centralkomité, den såkaldte Syvstjerne. Foreningens programpunkter var ønskemål for de fle­ ste liberale,131 men vandt også tilslutn ing udover disses kreds, og selv kongen skulle have stillet sig velvilligt til sagen.132 En påbegyndt subskription gav derfor et ret godt resultat, og inden udgangen af jun i havde der i Kø­ benhavn alene tegnet sig ca. 470 bidragydere.133 Ifølge en opgørelse fra maj 1844 var der i København 571 med­ lemmer, og i hele landet havde ca. 7800 givet bidrag.134 Det var således et ganske overordentligt antal bidrag­ ydere, foreningen havde mønstret, og navnlig er den store tilslu tn ing på landet bemærkelsesværdig. Omtrent samtidig med Syvstjernen dannedes Den slesvigske Forening i Haderslev (12. juni 1843), og her fremførte Christian Flor sin plan om en dansk folkehøj