HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

68 Frank Jørgensen finansiere foretagendet. De syv overdrog Orla Lehmann at affatte nogle artikler, der blev optaget i Augsburger Allgemeine Zeitung.142 Der nedsattes endvidere en komité, der skulle tage sig af sådanne avisartikler, bestående af Schouw, Orla Lehinann og D. G. Monrad. Monrad søgte at udvide virksomheden og ville indrykke en oversæt­ telse af protesten i en engelsk avis, men der kom dog ikke noget ud af planerne.143 Hermed ebbede interessen for d isse avisartikler ud. Abrahamson, der ikke så lidt overvurderede sine bestræbelser, mente senere hen, at de to artikler i Augsburger Allgemeine Zeitung havde haft stor virkning. Hertugen af Augustenborg skulle være blevet nervøs over diskussionen og af den grund have holdt svar tilbage; tonen var nu i det hele mere nedstem t.144 Syvstjernen søgte stadig at få tilbagekaldt sprogpaten­ tet, og i ju li 1846 fik de i Roskilde stænderforsam ling antaget deres andragende 0111 det danske sprogs betryg­ gelse.145 Videre kom sagen ikke, selv om kongen og rege­ ringen i mange henseender sympatiserede med „de syv“s krav. Først i maj 1847 forordnede Christian VIII, at Haderslev Latinskole skulle omdannes til en dansk lærd skole, og omtrent samtidig oprettedes et dansk sem ina­ rium i Vonsbæk. Foreningens ønsker blev på denne måde i hovedsagen opfyldt, men selv førte den en ret stilfærdig tilværelse i tiden op til 1848. Undervisningsforeningen påbegyndte sin virksomhed i det helt rigtige øjeblik. Hiort Lorenzens optræden i den slesvigske stænderforsam ling havde for alvor skabt røre om Slesvig i København. Tschernings subskriptionsplan var det første skridt, men m islykkedes delvis. Ganske anderledes succes fik undervisningsforeningen, dels var den langt bedre organiseret med et stort antal lokale repræsentanter spredt rundt omkring i provinsbyerne, og dels dannede syv i offentligheden velrenommerede