HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Københavnske foreninger 1820 til 1848 71 nes kreds og var måske med til at skabe mere interesse for skandinavismen, end der ellers ville have været. Ganske kort tid efter Det skandinaviske Samfunds op­ hævelse stiftedes den 1. september 1843 Det skandinavi­ ske Selskab, hvis formål var „at fremme en nærmere Forbindelse mellem de skandinaviske Folk dels ved re­ gelmæssige Sammenkomster med Svenske og Nordmænd af de dannede Klasser, der besøge Kjøbenhavn, dels ved Foretagender, sigtende til at befordre almindeligere Kendskab til de skandinaviske Sprog“. Blandt stifterne kan nævnes H. N. Clausen, C. T. Engelstoft, grosserer og rådmand H. P. Hansen, J. L. Heiberg, bankdirektør L. N. Hvidt, J. N. Madvig, grosserer Nikolai Jonathan Meinert, D. G. Monrad, Joachim Frederik Schouw og stiftsprovst E. C. Tryde.154 Det var altså en række af Københavns prom inente borgere, der stod bagved. Rege­ ringen var derfor mere betænkelig ved at ophæve et så­ dant selskab end en sammenslutning af studenter, og den nøjedes med et forbud mod, at det lagde „nogensom­ helst politisk Tendens for Dagen“.153 Endelig var stif­ terne for størstedelen folk i en mere moden alder og ikke videre interesseret i den politiske skandinavisme; det var altså ikke nær så farligt. På den anden side var man fra konservativ side nok klar over, at det næppe helt ville afholde sig fra enhver politisk virksomhed. Ifølge Fædrelandet er det åbenbart, at det ikke kan have an­ det end politisk øjemed, skrev Hans Krabbe Carisius til m inisterresident Christian Bille.156 Forbilledet for dette skandinaviske selskab angives i selskabets forhandlingsprotokol at være de nordiske naturforskermøder, der begyndte i 1839 i Göteborg og fortsatte med årlige sammenkomster sk iftevis i de tre nordiske hovedstæder.157 Før den tid var skandinaviske sympatier dog ikke ualm indelige blandt akademikere, og det kan nævnes, at N. M. Petersen i 1837 fremkom