HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Københavnske foreninger 1820 til 1848 75 generalforsam ling i oktober 1843, er naturligvis fuld­ stændig tavse på dette punkt. De øvrige foredrag affødte ikke nogen tilsvarende d is­ kussion, men ofte protesteredes der mod en alt for over­ dreven skandinavisme og navnlig mod unionstanken. Grundtvig advarede mod enhver sammenkobling af de nordiske lande, herved ville den mindre altid blive fuld­ stændig underlagt den større.170 Ligeledes tog både J. J. A. Worsaae og N. L. Høyen afstand fra en alt for stærk skandinavisk begejstring i deres foredrag.171 Schouw advarede under en gennemgang af „Skandina­ viens Natur og Folk“ mod at overvurdere naturforhol­ denes indflydelse på folkekarakterens udvikling. Madvig var i sit foredrag ret kritisk indstillet overfor skandina­ vismen og benægtede faktisk, at der eksisterede nogen „skandinavisk ku ltur“. Det var således en meget spag form for skandinavisme, der fremkom i selskabet, men det må samtidig erindres, at det ifølge politiets tilhold ikke kunne tillade sig at gå ret vidt, og at det blev holdt under stadig kontrol, kan der ikke være tvivl om.172 Under festlighederne i København ved det andet nordiske studentermøde i 1845 holdt selskabet en fest for de nordiske studenter i Dyre­ haven, men stod i øvrigt uden for arrangementet. Ved denne studenterfest viste det sig, at skandinavismen kun rigtig kunne begejstre de yngre nationalliberale, når den blev sat i forbindelse med hævdelsen af danskheden i Slesvig. Trods det, at en stor del af de unge national- liberale kommer ind i selskabet og tillige i bestyrelsen, bliver det altså mere præget af de gamle liberales ra­ tionalisme end de yngres nationalisme. Mens Fædrelandet i alle måder gik ind for Det skan­ dinaviske Selskab, indtog Kjøbenhavnsposten straks fra begyndelsen af en mere kritisk holdning. Navnlig efter 1845, da den politiske interesse var i dalen, kom en kraf