HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

78 Frank Jørgensen nåede antallet af medlemmer op på 539, i 1839 fandtes der 931 (heraf 712 i København). De følgende år stag­ nerede medlemstallet, men efter 1842 steg det igen kraf­ tigt år for år indtil 1848, da foreningen havde 1922 med­ lemmer (heraf 1850 i København).182 T ilslutningen i pro­ vinsen er bortset fra de første år forsvindende, Industri­ foreningen er altså en københavnsk foreteelse. Størstedelen af medlemmerne var håndværkere, indu ­ stridrivende, grosserere og detailhandlere, men også en hel del embedsmænd indmeldte sig. I det første repræ­ sentantskab fra 1838 på 26 personer var ca. halvdelen embedsmænd eller tilhørte liberale erhverv. Tage Al- green-Ussing, Jonas Collin, C. N. David og G. Forchham ­ mer, Orla Lehmann og H. C. Ørsted var med i dette før­ ste repræsentantskab, men adskillige af d isse „theore- tici“ glider efterhånden ud. Indenfor Industriforeningen udskiltes i oktober 1839 en „mercantilsk Industriforen ing“, og en indbydelse blev kort tid efter udsendt i Fædrelandet og Kjøbenhavns- posten.183 Bagved stod grosserer H. L. Danchell (for­ mand ), fabrikant H. P. Frederiksen, blikkenslager Fritz Meyer m. fl., d.v.s. en grosserer og en del københavnske industridrivende. Kort tid efter trådte Orla Lehmann ind i foreningen. Mens Industriforeningen navnlig søgte at højne håndværkernes standard ved at fremkomme med tekniske nyheder i Industriforeningens Tidende, skulle Den mercantile Industriforening virke direkte i merkan­ til retning. Foreningen sku lle søge at bringe købmænd og industridrivende i nærmere kontakt med hinanden, og desuden sku lle en bedriftudvidelse gøres lettere for pro­ ducenten.184 Her kom modsæ tningsforholdet frem m el­ lem fabrikantinteresser og lavsinteresser. I sit program gjorde foreningen tillige opmærksom på, at man havde planer om et „Laaneinstitut for Haandværkere“.185 Låne­ in stitu ttet blev im idlertid aldrig gennem ført i praksis,

Made with