HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Københavnske foreninger 1820 til 1848 83 uden at være tilknyttet de liberale eller de konservative, men kæmpede for sine egne interesser. Dette kom i endnu højere grad til at spille en rolle i september 1848 ved valgene til den grundlovgivende rigsforsamling, hvor foreningen opstillede sine egne kandidater på betingelse af, at de garanterede „en sindig, men sikker Udvikling af Landet“.204 Blandt de københavnske adresser mod den almindelige valgret fandtes også en fra Haandværker- foreningen, hvor man advarede mod landvælgernes over­ vægt.205 Langt mere politisk aktiv blev Haandværkerdannelses- foreningen i 1848. Den blev stiftet på Rasmus Sørensens initiativ i 1847 for ved undervisning at udbrede oplys­ ning blandt håndværkssvende.206 Den rummede både mestre og svende, selv om den navnlig havde taget sigte på svendene, men tilslutn ingen var i begyndelsen ikke overvældende. Imidlertid havde håde Haandværkerfor- eningen og Industriforeningen påbegyndt et oplysnings­ arbejde blandt svendene, men alligevel fortsatte Haand- værkerdannelsesforeningen.207 Grundtvig åbnede forenin­ gens første møde den 25. oktober 1847 og talte om den almene oplysning. På dette tidspunkt havde foreningen 170 medlemmer, og fra nu af blev tilslutningen større. Den 8. november var der 250, i december 400, og den 1. januar 1848 havde den omkring 450 medlemmer, der­ iblandt en stor del svende.208 Politik fik hurtigt indpas, og Christian VIIIs død og februarrevolutionen gav udviklingen yderligere et skub fremad. Karakteristisk for stemningen er det, at Kjøben- havnsposten kunne dementere, at Schouw og Clausens ret moderate skrift „Ved Tronsk iftet“ var blevet læst op i foreningen.209 Dette viser, at politik også vinder indpas blandt håndværkssvende, måske til dels betinget af den økonomiske krise i 1847. Selv om regeringen ikke yndede foreninger, der tog