HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

3 7 år i Københavns kommunes tjeneste

relse. Borgmesteren indskrænkede sig da til at sende mine beregninger til budgetudvalget med en bemærkning om, at krigssituationen af­ holdt magistraten fra nu at fremsætte et bestemt forslag. Mere varmhjertet interesse vakte derimod en anden side af sagen. Mine undersøgelser havde vist, at lærerinderne blev pensioneret meget tidligere end lærerne, og at dette forholdsvis fordoblede pensions­ udgiften til dem. Var det virkelig nødvendigt at pensionere dem så tidligt? Også, og i højere grad, rejste dette spørgsmål sig for den nylig overtagne store personalegruppe sporvejstjenestemændene. Mange afskedigelser fandt sted i unge år på grund af tilskadekomst eller al­ mindelig sygdom, og så kunne det ske, at når først afskeden med pen­ sion var bevilget, viste det sig, at den pågældende havde forbavsende gode kræfter til at tjene penge ved nyt privat arbejde. Der var heri noget irriterende, og det gjaldt ikke alene de her fremdragne enkelte grupper af tjenestemænd, men hele kommunen. Det var hele kommu­ nens fremgangsmåde ved afsked på grund af svagelighed eller tilska­ dekomst, der trængte til at tages op til kritisk eftersyn. Magistraten foreslog borgerrepræsentationen, at der blev nedsat et fællesudvalg, hvis opgave skulle være dels at overveje spørgsmålet om overgang til at afholde pensionerne af en fond, dels at overveje mulig­ heden af ændringer i pensionsreglerne, hvorved ufornødne pensione­ ringer kunne undgås, og dels at bringe større klarhed til veje om nogle andre pensionsretlige spørgsmål. Med hensyn til det første punkt var borgm. Jensen fremdeles yderst forbeholden. I sin forelæggelsestale udtalte han, at han fandt det »dog ikke sikkert, at det ikke er rigtigt i hvert fald at tage det spørgsmål op til undersøgelse, om det ikke var værd at forsøge at ændre kurs«. Man skal lede længe for at finde en sætning, der kan stå mål med denne i forbeholdenhed. Men spørgs­ målet om pensionsfond kom dog altså med, selv om en kritisk gennem­ gang af pensionsreglerne var hovedsagen. Magistratens indstilling blev fulgt, fællesudvalget blev nedsat i efteråret 1915, og jeg blev det­ tes sekretær. Til brug for dette fællesudvalg indhentede jeg oplysninger fra ind­ land og udland om pensionsordningerne andetsteds. Blandt de besva­ relser, der indkom, var der nogle - særlig fra tyske byer - der viste, at man der havde en altomfattende tjenestemandsvedtægt, hvoraf pen­ sionsreglerne var et enkelt kapitel. Det var for mig noget ganske nyt. 127