HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Vilhelm Jespersen

mange, hvor eksamensresultatet og dygtighed i den efterfølgende livs­ gerning ikke stemmer med hinanden; men når talen er om et gennem­ snit, ligger der dog en ikke dårlig vejledning i eksamenskaraktererne. Undersøgelsens resultat var derfor noget foruroligende. Men statens system med formiddagsstillinger var ikke tillokkende, og noget tilsva­ rende til skattedirektoratets honorarlønnede aften-ligningsarbejde kunne ikke etableres andre steder, så der kom ikke meget ud af min undersøgelse ud over, at jeg og de få, jeg viste den til, fik vor viden forøget og bestyrkedes i den overbevisning, at i alt fald på dette om­ råde var det, når alle forhold blev taget i betragtning, ikke kommu­ nen, der gav personalet de mest tillokkende vilkår. På et andet område, nemlig for de kørende tjenestemænd, besør­ gede organisationerne selv fremskaffelsen af udtømmende oplysnin­ ger. Der udbrød formelig krig i »Socialdemokraterne spalter imellem sporvejstjenestemændenes og statsbanetjenestemændenes organisatio­ ner om, hvilken af parterne der havde de bedste eller dårligste vilkår i hovedstadens nærtrafik. Krigen rasede i nogen tid med fremdragelse af alle åbenbare og skjulte fordele på modpartens side, indtil redak­ tionen fandt det betimeligt at lukke af for yderligere indlæg. For mig var der ingen tvivl om, at det heller ikke her var kommunen, der - når alt blev taget i betragtning - kom med overbud, og samme mening havde daværende borgerrepræsentant, portør ved statsbanerne O. Andersen, den senere borgmester. Han kom til mig og spurgte, om jeg ikke kunne tale med den nylig udnævnte formand for statens lønnings­ råd K. H. Kofoed og gøre ham opmærksom på de vanskeligheder, som sammenligningen af vilkårene voldte i sporvejene; det skulle være ganske uofficielt og for min egen regning. Jeg kendte ikke dengang K. H. Kofoed, men det var meget rimeligt, at jeg som kommunens løn­ ningsmand gjorde ham en visit, og ved den kunne jeg så en passant bringe sagen på bane. Det gjorde jeg, men det kom der ikke noget ud af. Ja visitten som visit betragtet blev meget vel modtaget, men al tale om, at statens lønpolitik kunne volde kommunen vanskeligheder, blev pure afvist som indiskutabelt. Havde jeg dengang vidst, at K. H. Kofoed i sommeren 1919 havde været hos borgmester Jensen i et tilsvarende, men modsat ærinde, men uden at opnå resultat, havde jeg ikke indladt mig på sagen. Men det fik jeg først senere at vide. Da K. H. Kofoed engang længe efter borg­

150