HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

37 år i Københavns kommunes tjeneste

damernes pjece i et møde, og udbad mig samme tilladelse for min pjece i næste møde. Den fik jeg omgående, og jeg benyttede den selv­ følgelig. Og så blev aviserne nødt til at tage mit svar, hvad enten de havde lyst eller ej. Hermed ophørte min offentlige deltagelse i debatten om sygefor- sømmelser og pensionshyppighed. Pensionshyppigheden har jeg ikke haft lejlighed til senere at følge. For sygeforsømmelsernes vedkom­ mende har statistisk kontor derimod fra og med 1924/25 udarbejdet og offentliggjort en indgående og aldersdelt statistik, der for lærerperso­ nalet og det almindelige kontorpersonale, der her særlig kommer i be­ tragtning som mænd og kvinder på fælles arbejdspladser, tilfulde bekræfter mine iagttagelser om kvindernes overvægt med hensyn til sygeforsømmelser. I forbindelse med offentliggørelsen af den første tiårs-oversigt i marts 1936 skrev chefen for kommunens statistiske kon­ tor Kj. Johansen en orienterende artikel i Berlingske Tidende. Heri skrev han blandt andet følgende: »For en halv snes år siden blev, også i dagspressen, chefen for kommunens lønningsvæsen inddraget i en heftig polemik angående kvindernes oversygelighed, og skønt han benyttede en yderst ridderlig pen og som forbundsfælle havde de ubenægtelige fakta, blev han - om end altså med urette - mildest talt ilde behandlet af damerne.« Disse ord glædede mig naturligvis meget. Forklaringen på, at kvindeorganisationerne tog så ubehersket fat, tror jeg må søges i, at de mente, at ligelønnen var i fare. Det var på det tidspunkt næppe helt ubegrundet; i regnskabskommissionen af 1921 var det, som jeg foran har fortalt, ikke alene de konservative, der gik imod den, men også de radikale begyndte at vakle. Men da pristallet igen begyndte at stige, og det efter forsørgerprincippet udmålte dyr­ tidstillæg igen blev en betydningsfuld del af vederlaget, mistede spørgsmålet indtil videre sin interesse. For overskuelighedens skyld har jeg ført beretningen om min andel i debatten om sygelighed og pension til ende. Jeg er derved kommet noget for langt frem i tiden, og må nu gå tilbage. I 1924, imellem de­ battens to omgange, var der sket det for hele kommunen - og også for mig personlig - meget betydningsfulde, at borgmester Jensen var ble­ ven overpræsident, og at der var blevet valgt en ny finansborgmester i hans sted. Inden jeg fortsætter med at berette om mit eget liv i kom-

163