HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

37 år i Københavns kommunes tjeneste

Borgmester Jensen var et fortrinligt hoved. Det var han selv fuldkom­ men på det rene med; men det blev han ikke selvfølende eller vigtig af; det gjorde ham kun tryg. Gennem livserfaring og selvstudium havde han skaffet sig en mængde viden, også uden for sit specielle felt; han læste med lethed de tre fremmede hovedsprog, kunne også klare sig mundtlig. Nationaløkonomi havde han læst meget af, og han var en flittig deltager i Nationaløkonomisk Forenings møder. Yderligere var han den fødte jurist, hvad han de hundrede gange havde fået at høre af førstemænd blandt fagjuristerne. Der skulle ingen løbe om hjørnet med ham, fordi han ikke kunne sine ting. At en sag krævede hjerneanspændelse, var ham egentlig en fornøjelse, når han blot havde tid; og havde sagen interesse, ville han til bunds i den. Et af de få punkter, hvor jeg kunne noget, som han ikke kunne, var potensreg­ ning med logaritmer; det havde jeg engang benyttet i en sag om pen­ sionsforsikring og var derved kommet til et resultat, som ikke kunne nås ved reguladetri. Jeg kunne se, hvor det ærgrede ham, at han ikke havde tid at sætte sig ind i det; en halv time efter, at vi havde talt om det, vendte han tilbage til det: »det var for resten mærkelig med de tal:« Også hans hukommelse var glimrende. Havde man engang sagt eller skrevet noget forkert og gerne ville have, at han skulle have glemt det, kunne man være sikker på, at der kom et: »Jeg synes, at De et sted har skrevet eller sagt, at . . .«. Og endelig hans evne til at tage en tyk sag ud af hænderne på en, blade lidt i den og sætte fingeren lige på det afgørende punkt, - den var fænomenal. Han havde udpræget politisk sans, havde mere politik i sin lillefin­ ger end de fleste i deres hele person. Derfor vidste han så god besked om, hvad der var gennemførligt, og hvad der ikke kunne gennem­ føres. Og når han havde fundet en sag egnet til gennemførelse, så skulle den gennemføres og blev det næsten altid. Derfor var forhand­ lingerne hos ham af afgørende betydning; det var der, det foregik. Som politiker var han socialdemokrat; forstående over for ander­ ledes sindede, men afgjort socialdemokrat. Det blev han ved med at være til det sidste; også hans instinkter var og vedblev at være social­ demokratiske. Jeg husker engang vi talte om rådhusets flag, hvis skygge man fra borgmesterens kontor kunne se på Paladshotellets vin­ duer; det er splitflag. I en eller anden anledning gjorde jeg en be­ mærkning om, at rådhuset i sin kommunale egenskab ingen ret havde

165