HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Anmeldelser

De mangfoldige facetter er fremstillet både fornøjeligt og velfunderet. En detalje som at Holbergs noget yngre kollega, jomfru Biehl, er gjort til enke, ville kun have glædet damen 1Illustrationerne er en lige så god kombination af gængse og ganske utraditionelle ting som teksten og omfatter blandt andet et stik af det sneglegangssmykkede »Musikkens Tempel«, som kan have inspireret Christian IV til Rundetårn, samt et par blade af Metropolitanskolens julehæfte 1923 med bidrag fra gymnasiasterne Piet Hein og Scher- fig. Helt vidunderligt er billedet af den lille jernbane, der i 1906 flyttede det kgl. bibliotek tværs over bibliotekshaven. Jens Fleischer har taget brodden af den kritik, der kun alt for let kan rettes mod et værk som dette, ved som i de foregående bind at understrege, at der er tale om et skøn­ somt udvalg af emner. Men man får oftere lejlighed til at glæde sig over hvad der er med, end at ærgre sig over hvad der mangler. Og det er mest det øvrige materiales kvalitet, der får én til at savne endnu et par historier, om f.eks. reformationen og dens forspil i den belejrede og hungrende hovedstad, eller stormen på København. Sidstnævnte er strejfet, men ikke sat i forbindelse med Stormgade. Værre er, at vanskelighederne ved at udforme afsnittene som selvstændige enheder og få dem på plads i det alfabetiske system uden at spilde alt for mange spalter på gentagel­ ser, har medført at flere emner er skjult under henvisninger til andre, eller spredt på så mange artikler, at det kan være svært at bevare overblikket. I denne forbindelse kan man kun beklage, at redaktionen ikke har stået mål med det arbejde, der er lagt i teksten. Krydshenvisningerne er temmelig tilfældige og det iøvrigt udmærket opdelte register mangelfuldt. Forholdet forværres af at de samme navne optræder i flere forskellige udgaver, som Valdemarsgade/Valdemarsoe/ eller Sophie Amalienborg/ Charlotte Ama­ lienborg. Vartov er uden forklaring, men yderst konsekvent, stavet Var torv. Og tager man turforslagene med, bliver det ikke bedre. Landmandsbanken på Holmens Kanal kan ved opslag under adressen identificeres som Den danske Bank, men Bakkehuset kan hverken findes under adresse eller egennavn, fordi tekst og registre kalder det »Gamle Valby Bakkehus«. Krydshenvisninger mellem tekst og turkort ville afbøde disse besvær­ ligheder og bidrage til at placere de forskellige detaljer. Et sidste hjertesuk gælder de manglende målestoksforhold på de ellers meget overskuelige kort. Den stakkel, der star­ ter fra Hovedbanegården til Søndermarken i den tro, at det svarer til en tur omkring Slotsholmen! Et oversigtskort med de forskellige ture indtegnet, kunne også have været en hjælp. Det er synd, at de rent praktiske forhold forringer bogens opslagsværdi. Men fejlene skulle nødig forhindre bogen i at blive købt, læst som en god roman og brugt, som guide og til at blive klogere på København og på en kultur, hvor vi alle, københavnere eller ej, har del. Ulla Kjær

Hans Henrik Fafner: Amagerhanen. Tellus, København 1985. 62 s. kr. 97,60.

Der er skrevet mange bøger om danske privatbaner, og de bærer alle præg af at være skrevet af jernbaneenthusiaster med stor interesse for teknik, køreplaner o. 1.

195

Made with