HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Ning de Coninck-Smith

ning, som de fik, er viden om udviklingen af byens skolevæsen vigtig.5 Som bekendt blev tvungen almen skolegang fra 6 -7 års alderen og indtil konfirmationen indført i 1814. I 1844 blev den københavnske skoleordning genstand for en revision, der bl. a. havde til formål at opnå kontrol med antallet af skolepligtige børn og deres skolegang. Byen blev inddelt i skoledistrikter og eleverne delt mellem offentlige fri- og betalingsskoler, hvis de ikke gik i private skoler. Privatskolerne kom nu også til at stå under skoledirektionens tilsyn, ligesom fattig­ væsnets skoler, der først blev nedlagt i 1870ernes begyndelse. De berygtede aftenklasser blev nedlagt i løbet af 1850erne, og samtlige elever i de københavnske skoler gik herefter i halvdagsskole, dvs. enten fra kl. 8 til 12 eller 13 til 18. Hermed mente skoledirektionen at have taget tilstrækkeligt hensyn til børnearbejdet. Selvom der i årene herefter blev opført 3 betalingsskoler og 3 nye friskoler kunne kommunen kun med store vanskeligheder opfylde sko­ lernes lokalebehov som følge af det stærkt stigende antal skolepligtige børn. På Nørrebro var der indtil 1874 kun 2 offentlige skoler, og på Vesterbro blev den første kommunale skole bygget i 1879. Den første offentlige skole på Østerbro blev opført i 1884-85. Afårsberetningerne om det københavnske skolevæsens tilstand fremgår da også, at byen vrimlede med private skoler, hvoraf langt den største del var ganske små med 10-20 elever. Hvor mange børn, der under disse forhold slet ingen skolegang fik, er svært at sige. Ifølge årsberetningernes oplysninger var der, f. eks. i 1870erne, tale om 12-13% af de skolepligtige børn, og langt de fleste af disse boede ude i brokvartererne. For årtierne efter giver årsberet­ ningerne desværre ingen oplysninger herom, måske et tegn på at fænomenet var overvundet - eller også fordi man bevidst søgte at minimere problemet. Private skoler var altså ikke kun forbeholdt overklassens børn. Ta l­ lene viser, at indtil 1876 gik over halvdelen af de skolesøgende børn i private skoler, og mellem 1880 og 1900 faldt tallet fra 44% til 11 % .e De private skoler havde en meget forskellig karakter, og i et forsøg på at ensrette dem og bringe dem mindst på »højde« med kommunens fri­ skoler indførtes i 1847 en institutbestyrer/inde-prøve, som samtlige private skolebestyrere skulle indstille sig til. Den var gradueret efter, om man ønskede at bestyre en opsynsskole for børn indtil den skole­

70