HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Ning de Coninck-Smith

nes monumentale ydre med inspiration fra italiensk middelalder- og renaissancebyggeri. Netop disse stilarter mente datidens arkitekter ud­ trykte dyd og visdom .15 Bygningernes monumentalitet og alvor understregedes også på anden måde. For det første ved indgangspartiet, der som nævnt var kopieret over indgangen til en kirke. Dette var tydeligst i de friskoler, som blev opført i slutningen af 1880erne, hvor sparekravene ikke var helt så voldsomme som i 1890erne, f. eks. skolen i Husumgade (nu Havremarken). Sammenlignes indgangspartiet i denne skole med par­ tiet i betalingsskolen i Vestervoldgade - begge er tegnet af Ludvig Fenger og bygget næsten samtidig - ser man endvidere, at kommunen i sine skolebygninger havde så at sige udmejslet forskellen mellem betalende - og ikke betalende elever. Vestervoldgade skoles indgangs­ parti syner således mere imponerende end indgangspartiet i Husum­ gade. Forklaringen på, hvorfor det netop var kirkebyggestilen, arki­ tekterne havde valgt, gav arkitekt, professor F. Meldahl, da han i 1877 holdt et foredrag i Medicinsk Selskab. Her sagde han b l.a .: »Det er vistnok ikke for Intet, at Regenter og Kirkens ledende Kræfter har tyet til den Hjælp, som Kunsten kunde give. Læg blot nøje Mærke til det enkelte Menneske, naar det kommer under Indflydelse af virkelig stemningsfuld, monumental Kunst. Se paa Den, der træder ind i skjønne Kirker og Gravkapeller eller i Slottenes og Paladsernes Pragt­ lokaler, i festlig smykkede Theatre, i alvorsfulde Raadhuse eller Klo­ stergange eller i vor Tids Museer. Selv det raaeste, mindst udviklede Menneske, den Kaade Dreng, bliver beskeden, ophører med at tale højt, søger at gaa lydløst paa Tæerne, undlader at spytte og skjændes o.s. v. Hvor ofte har jeg ikke glædet mig ved at iagttage dette ! « . 16 Et andet forhold, som understregede bygningernes monumentali­ tet, var deres placering .17 De fritliggende bygninger virkede utroligt meget større, end de reelt var. Skoler, som i dag er bygget ind i gade­ linien, f. eks. skolen i Sankt Hansgade eller Husumgade, syner af meget mindre. Dette arkitektoniske »kneb« kom til at koste politiske problemer i slutningen af 80erne og i 90erne. Kommunen blev både i Borgerrepræsentationen og i pressen angrebet for at bygge »pragtbyg­ ninger«, og de bygningskyndige i Borgerrepræsentationen måtte da gå til bekendelse: det var ikke ydre pragt der var tale om, derimod så bygningerne større ud på baggrund af deres omgivelser. Borgmesteren

74