HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Stadsarkitekt Ludvig Fengers skoler i 1880ernes og 90ernes København

drejede sig om de fysiske rammer .39 I Danmark synes dette aspekt at være tydeligere i diskussionerne omkring gymnastikkens fremme .40 Forklaringen herpå kan måske være, at det imperialistiske England blev mere berørt - både ideologisk og politisk - af militærets behov end det »lille« Danmark blev, selv efter nederlaget i 1864. Ved århundredeskiftet forklarede den københavnske skolelæge Axel Hertel skolehygiejnens gennemslagskraft på følgende måde: »Det er ganske naturligt, at dette Spørgsmaal er kommet op, thi ved de store Fremskridt Hygiejnen har gjort i den sidste Menneskealder, træder det stadig stærkere og stærkere frem, hvorledes vi daglig grovelig forsynde os imod de simpleste hygiejniske Regler, og hvilke alvorlige Følger disse Forsyndelser føre med sig saa vel for den enkelte som for Fam i­ lien, Hjemmet, ja for hele Samfundet. Jo stærkere og mere forceret Kampen for Tilværelsen bliver, desto vigtigere er det, at man er i Stand til at bevare sin Sundhed og fulde Arbejdskraft . . . « 41 Bag Her­ teis forklaringer ligger efter min mening et sidste vigtigt motiv til sko­ lehygiejnens udbredelse, nemlig angsten for at børnene som voksne ville komme til at ligge samfundet til byrde. Dette problem blev stadig mere akut, fordi den hastige samfundsmæssige forandring, bl. a. ind­ vandringerne fra landet til byerne, havde slået de gamle sociale net­ værk i stykker. Enhver var sin egen lykkes smed, og blev man syg, var man ilde faren. Skolen burde i den situation medvirke til, at børnene både blev psykisk og fysisk rustet til det voksne arbejdsliv. A frunding Vender vi nu tilbage til skolen på Enghavevej, er det tydeligt, at arki­ tekt Fenger var helt i overensstemmelse med datidens fremherskende opfattelse af, hvordan en friskole til 1500 elever burde se ud. Når Fen­ ger senere er blevet kritiseret for, at hans byggeri var fantasiløst ,42 er der dertil at sige, at de rammer, der var lagt for skolebyggeriet, ikke gav mulighed for de store armsving. Hvis Fenger da skulle have haft lyst til at bryde hermed, hvad der ikke er noget der tyder på. Som sine samtidige kolleger inden for den skolehygiejniske bevægelse - både læger, arkitekter og ingeniører - var han politisk konservativ og over­ bevist om det samfundsmæssigt nødvendige i at opdrage arbejderklas­ sens børn til civiliserede borgere.

83