S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

1 7 6 Finn Askgaard voldgravens isning ud for deres tildelte voldafsnit, og Hjørring oplyser udtrykkeligt, at hollænderne tog deres part af dette besvær.229 I slutningen af november begyndte de første rygter om en svensk storm at løbe i byen. De fleste afviste dem dog som usandsynlige, efter at København havde modtaget det store hollandske krafttilskud.230 Og det syntes ikke mere troligt, efter at flåden vendte hjem den 4. december. Ikke desto mindre fik man juleaften syn for sagn. Midt under julenadveren dukkede svenskerne op foran vold og grav, og for første gang »går trommen på alle gader, stormklok­ kerne klemtede og her blev alarm«, som Hjørring skrev.231 Også den hollandske flåde sattes denne nat i højeste be­ redskab.232 Siden da måtte man være beredt på hvad som helst, og det var heldigvis muligt i den følgende tid at få god besked om de mange svenske forberedelser. Det sør­ gede overløbere og spioner for. Vi kan ikke her komme dybere ind på Karl Gustavs motiver for en storm. Dog bør det vel påpeges, at de væg­ tigste grunde må søges i Hollands holdning. Som det vil erindres, var det kun en tredjedel af den traktatlige for­ pligtelse, Holland havde sendt i første omgang. Det betød imidlertid ikke, at resten ikke senere ville følge efter. Tværtimod besluttede Generalstaterne den 19. november, at de resterende 4.000 mand skulle sendes snarest. Man håbede på afgang den 27. november, hvis vejret artede sig tåleligt.233 Imidlertid turde man ikke sende flåden ud, da det kom til stykket. Den tidlige frost gjorde sit; men også den engelske flådes aktivitet virkede hæmmende. Resul­ tatet blev, at ekspeditionen udsattes til foråret på Amster- dam-admiralitetets henstilling den 26. november.231 Også et andet hollandsk forehavende var blevet udsat til foråret. Det var Obdams overførsel af allierede tropper til Sjælland. Da største delen af flåden var engageret foran Landskrona, kunne der ikke afses skibe nok, førend vin

Made with