TivoliGennem75År_1843-1918-3.31.2016 11-22-36 PM

2 mimescenens Gulv. Siden gled T ivo li ind i saa mange a f L ivets festlige Minder. Vi husker det, naar Foraare ts Himmel en Aften i Maj hvæ lvede sig skæ r og fin over nysprunget Løv, naar Sommeraftenen lunt og tyst sank hen i den lyse Nats Dejlighed, — og den dunkle Septemberaften med guldgule Lamper mellem falmede Blade, det flimrende Skæ r fra Illu­ minationsbuernes matgrønne Kupler, det rislende D rys a f blaa og røde Stjerner i Raketternes smeldende Ildregn. Tivoli va r altid det lette Sind, et Strejf a f Sol, et S tykke blaa Himmel. Ikke blot en Forlystelseshave, men en Gen­ spejling a f alt, hvad der rørte sig i vo r B y , fra Sommer kom, til Sommer gik. Det gam le Tivoli, hegnet a f Vo ld og Stads­ grav og K irsebærgang, det nye T ivoli, trængt fra alle Sider a f Storbyens svimlende Vækst, — begge har en P lads i vort Hjærte. Støbte Betonmure skar sig igennem Parkers grønne Plæner, gennem Bou levardernes A lléer og den sidste Rest a f Vold. T ivo li aabnede sine Porte for Boulevardernes hjemløse Linde. Saaledes er T ivoli, og saaledes holder vi a f det: Symbolet paa Sol og Glæde, de grønne T ræers, de brogede Blomsters, de gyldne Festers Fristed. Vo r B y s lyse, skønne Sommersm il! Omtrent alt i København er forandret. T ivo li fik L o v til at ligge, hvor det laa.