TivoliGennem75År_1843-1918-3.31.2016 11-22-36 PM

FYRRERNES KØBENHAVN I en Overgangsperiode bliver T ivoli til. Fyrrernes København rummer to Tidsaldre. Nyt brydes med gammelt. T ivo li er i Pag t med det nye i Tiden, og alligevel møder det Mistro og Uvilje hos dem, der vil bort fra det gamle. Den Modtagelse, der blev T ivo li til Del, og den Betydning, som det vandt, faar først sin Fork laring , naar man ser Georg Carstensens Væ rk paa Baggrund a f den B y og den Tid, hvori det blev skabt. København var, ved Overgangen til Fyrrerne, kun en B y med 120,000 Indbyggere, en Hoved- og Residensstad, der blot va r at betragte som Danmarks største Provinsby. Den bar endnu Mærker a f de store, nationale U lykke r i Aarhundredets Begyndelse. Den havde ikke forvundet Fø lgerne a f Bom bar­ dementet i 1807 og a f den store, finansielle Misère. Man levede under smaa Forhold, men Borgerskabet, der va r saare nøj­ somt, hyggede sig i jæ vn Tilfredshed bag Voldene. En a f Tidens egne har sagt om Voldenes Bastioner, at de lig kærlige Foræ ldres Arme holdt sammen paa alle. Man følte sig som een stor Familie, og da man havde bedre Tid end vore Dages Københavnere, travede man om Sommeren helst alle Bastionerne rundt, inden Dagens Gerning begyndte. Op til de morgenduelige Vandrere lød fra K irsebærgangen de smaa Hornblæseres Signaler og Trommeslagernes Hvirvler, der fik de ellers saa fredeligt græssende Vognmandsheste i G lacis’et til at sætte a f Sted i en munter Galop. Det gjorde