TivoliGennem75År_1843-1918-3.31.2016 11-22-36 PM

126

ved et Bord udenfor et Skovløberhus, og en Opvartningspige bringer to Bajere. Orkestret spiller den populære »Hvis Du kender Kærlighedens Flamme, eller hvis Du ikke kender den«, men slaar pludselig over i en Uvejrssym foni, da P jerro t med Cassander triumferende viser sig i Baggrunden. Harlekin og Columbine flygter skyndsomst, men nede mellem Tilskuerne raaber nu Student Hammer a f sine Lungers fulde Kraft: D en H e r r e g ik u d e n a t b e t a le ! Publikum bryder ud i voldsom Jubel. Harlekin opfatter det som en Frem ka ldelse og fører an­ standsmæssigt Columbine — Jomfru Pe tto le tti — frem foran Lamperækken , medens Orkesterdirigenten hæ ve r Tak tstokken til en Touche . . . . En a f Studenterne fra 1865, Ferdinand Baud itz, har i sin B o g om »Tiden, der svandt« fremdraget en Ræ kke Ungdoms­ minder fra Tivoli. De sam ler sig bl. a. om Pantom imeteatret: V o lkersen s uimodstaaelige Pjerrot, den allerede aldrende Jfr. Petto lettis gratiøse Columbine (i hvilken Rolle ogsaa F ru O lsen optraadte) og H e s s e s væ vre Harlekin, — og om »Krebsehuset«, det gode og billige Spisested, som en D ag nedbrændte til stor Sorg for de mange Stamgæster, der havde lært at sætte Pris paa dets fortræffelige Hummer og Krebs. I et a f sine B reve til K r ieg er fortæ ller Fru H eiberg om Tivolis Fødselsdag og Fest-Illumination i 1865. Hun tog der­ ind sammen med sine tre Adoptivdøtre. Justitiarius i Kriminal- og Politiretten, E tatsraad D rew sen , og en a f hans Sønner led­ sagede dem. Fru Heibergs B rev er dateret den 17. August 1865. Hun skildrer en saadan T ivolifest som en helt ny Oplevelse. Beretningen afsluttes paa en for Brevskriverinden meget k a ­ rakteristisk Maade. Og nu skal jeg — skriver F r u He i b e r g til sin gode Ven — for­ tæ lle Dem en mærkelig Nyhed. I T irsdag s løb Bø rn e n e s Ferie ud; s amme Dag va r det Tivolis Fødselsdag, en Dag, de r skulde høitideligholdes med Tusinde og a tter Tu sinde L am p e r s Skin. Veiret var hen rivende smukt, og jeg ønskede, at Bø rn ene skulde have Indtrykket af dette natlige Syn. Jeg selv havde hidindtil kun seet al den Herlighed, hvo rom Bladene hv e rt Aar beretter, i min Phan ta sie og ofte tænkt: man bu rde dog en Gang see, hvad man eier i den Retning, og som saa mange F remm e d e høilig be rømm e r.