TivoliGennem75År_1843-1918-3.31.2016 11-22-36 PM

127 Jeg gik da om Efterm iddagen hen til E ta tsra ad D rew sen og friede til ham og en af Sønne rne — F r u D rew sen er bo rtre ist — , om de ikke vilde væ re Kavallerer for os 4 Damer, og da jeg ingen Ku rv fik, kjørte vi fire, Han s (Fru Heibergs Tjener) og D rewsen med Søn Kl. 8V2 ind til al denne Herlighed. Vi vare alle 7 gode um idde lba re T ilskuere uden al Kritik eller Blaseerthed, thi ingen af os havde tidligere svælget i denne Nydelse. Det er virkelig et smuk t Syn at see det store Rum oplyst af de utallige Lampe r, smagfuld t slynget imellem hinanden , sn a rt anbragte høit oppe i T ræ e r n e s Toppe, s n a r t hvilende paa Græsset, hvis F arve antager et underligt, phan tastisk Skjær; et smuk t Syn at see den bølgende Masse af Mennesker — der var 14.000 — bevæge sig uden al Støi og Raahed frem og tilbage med en forunderlig Stilfærdighed og alvorlige Miner, og hvad der formeligt bragte mit Hjerte til at banke, va r det glimrende Fyrværkerie, paa engang saa skjønt og saa ængsteligt at see paa, saa jeg ganske forstod Annas Angst, de r den ene Gang efter den anden udbrød: »De falder ned over os! de falder ned over os!« Jeg h a r intet Fy rvæ rkerie seet, siden jeg var et Barn, om tre n t paa Annas Alder, men uforglemmeligt ha r dette i de mange Aar staaet i min E rind ring og ganske paa samm e Maade som i Tirsdags, idet min Følelse ved det var B e ­ und ring og Frygt. Naa r Raketterne saaledes med Lynets F a rt su sende fa re r op mod H immelen, da gyser det i En ved Tanken om, at denne Magt h a r Mennesket ud send t uden at have Kraft til at holde den tilbage, na a r det først h a r givet den frit Løb. Som det gaar med disse Raketter, saaledes med vore Lidenskaber; have vi først løsladte dem et Øjeblik, da formaa vi ikke me re at standse dem i Løbet. Jeg gaaer forresten aldrig me re til en saadan Fe st med Bø rnene , th i hv o r let kan der ikke skee en Ulykke med alle disse b ræ n d b a re Stoffer. Naa r jeg und tager to Tydskere, som havde faaet Øie paa mig og ligesom forfulgte os, gik jeg, saavidt jeg kunde bemæ rke, ganske ub emæ rk e t af Massen. — De to Hovedbygninger i T ivoli var blevet fornyet i 1863. Natten mellem den 22. og 23. September 1862, et Døgn efter, at T ivo li havde afsluttet sin Sæson, nedbrændte Basaren totalt. Ugedagen derefter vedtog Plenarmødet Opførelsen a f en ny Basar. Der skulde væ re en Restaurationssal a f samme Stør­ relse som den forrige og øn overdækket Buegang foran F a ­ caden i hele Bygningens Længde. Man anmodede Arkitekterne Stilling, S tillmann og K le in om at udarbejde Tegninger. A l­ lerede den 9. Oktober blev det overdraget den gam le Basars Bygm ester, Ark itekt Stilling, at udføre Arbejdet. Basaren rej­ stes da efter S tilling s Tegninger, men inden Udgangen af Aaret frasagde han sig Tilsynet med Byggearbejdet, og dette

Made with