TivoliGennem75År_1843-1918-3.31.2016 11-22-36 PM

KUN EN SPILLEMAND - T IVO L I’ s 25 Aars-Jubilæum krævede, hvad man nu om Stunder vilde kalde »et Interview« med Hans Christian Lumbye. Men Krigsraaden va r aabenbart ikke noget godt Objekt for en Interviewer. En »Feuilletonist«, der ved den L e j­ lighed spurgte, om han vilde fortæ lle noget om sit Liv, fik denne Besked: »Ja, det skulde jeg gærne, men je g har egentlig aldrig oplevet noget rigtigt. A lt er saadan gaaet a f sig selv, som det bedst kunde. Jeg har lavet Danse, og je g har ført an, o g ja det er i Grunden alt, hvad der er at fortælle.« Det va r ikke et Ud tryk for mere eller mindre forloren B e ­ skedenhed. Det va r et genialt Naturbarns Tale. Der va r ikke noget at gøre Væsen af. Alt va r ligesom kommet a f sig selv, hele den store Rigdom a f Melodier, der skabte ham Tilnavnet »den nordiske Strauss«. De, der kaldte ham saaledes, mente kun godt dermed. Men Lum by e trængte ikke til Glansen fra anden Mands Navn, hvor stort og glimrende det end var. Han va r selv Mesteren. Som den anden Hans Christian, Skom ager­ sønnen fra Odense — den B y , fra hvilken ogsaa h a n havde Barndomsminder — udgik han fra et saare beskedent Hjem og vandt R y en Verden over. Han kunde, uden at sige for meget, have svaret Feuilletonisten med den anden Hans Chri­ stians Ord: »Mit L iv er et smukt Even tyr, saa rigt og ly k ­ saligt«, — og han kunde have givet Manden Stof til mere end