TivoliGennem75År_1843-1918-3.31.2016 11-22-36 PM

9 anderledes »med de Herrer Mandfolk eller Cavaliers«. De »ser paa hinanden som paa Udlændinge, eller rettere: som paa Folk, det er farligt at indlade sig i Passiar med. Ingen almin­ delig Konversation, ingen d e t H e le omfattende Torie træder frem.« H vor meget end Voldenes Bastioner, som ovenfor sagt, kunde lignes ved kærlige Foræ ldres Arme, der holdt sammen paa alle: saa snart Talen var om den Slags offentlige Steder, følte man sig ikke som een stor Fam ilie! Her fik T ivoli sin særlige Mission. Det unge Etablissement havde allerede rokket stærkt ved mangt et Skel, da den nye Tid brød igennem mod Fyrrernes Slutning. Det er sagt saa tidt, og det lader sig heller ikke bestride, at der i »den gode gam le Tid« va r en vis H ygge og Fred over Tilværelsen, enten man nu tænker paa Hjemmelivet eller paa Selskabeligheden. En Lovpriser a f den svundne Tid har ud trykt dette Forho ld saaledes: Dengang følte man sig hjemme baade i sit eget Hus og hos sine Venner, medens man nu altid er ude baade hos sine Omgangsvenner og hos sig selv. Det er ikke noget helt ilde Ud tryk for Tidernes Forskel. Hvor lunt gled ikke Samtalen, naar man sad omkring den snurrende Temaskine, det faste Hygge-Inventar, der lige saa lidt som Tæ llelysene tør savnes i en sanddru Skildring a f gam le Dage! Man levede endnu under Vingesuset fra Guldaldertiden. Teater og Literatur va r uudtømmelige Emner. Det synes os saa hyggeligt, saa fint og saa kønt, at man formelig kunde længes efter det. Men dette Stillelivs-Billede havde ogsaa sine Pletter. En Mand som P. L . Mø ller ejede et skarpt B lik for dem. I sit polem isk-æstetiske Tidsskrift »Arena« tager han i 1843 — just som T ivoli blev aabnet — K ø b e n h a v n e r n e s l i t t e r æ r e S p i d s b o r g e r l i g h e d under Behandling: Hovedstadslivet op­ løser sig mere og mere i smaa kinesiske Løvhy tter for Spids­ borgerlighed og Smaakøbstadsaand. Der opstaar, i private The- cirk ler og andetsteds, en Slags halvoffentligt Ravnekrogsliv, idet man uafladelig saa at sige gnider sig op ad hinanden. Efterhaanden som de liberale og nationale Brydninger