TivoliGennem75År_1843-1918-3.31.2016 11-22-36 PM

24 allerede den 15. Juli bød B ladet sine 1500 Abonnenter, som betalte 2 Rdlr. 16 Sk. for et Kvartals-Abonnement, til en Fest i Rosenborg Have i Anledning a f Kronprins F red e r ik s F o r ­ mæ ling med Prinsesse Mariane a f Mecklenborg-Strelitz. Hver Abonnent fik et Adgangskort og kunde til Paarørende løse Herrebilletter å 1 Rdlr. og Damebilletter å 4 Mark. Saaledes arrangerede Carstensen en Ræ kke Fester i T ilknytn ing til F i g a r o , snart i Rosenborg Have, snart i Christiansborg Slots Ridehus. B ladets Abonnentkreds voksede. Hyrekuskene op­ kaldte en Omnibus, Restauratørerne en Kage, Konditorerne en Punch efter F i g a r o — og en stor Del a f Pressen va r forarget. Carstensen har, sk river »Corsaren« en Uges T id efter den første Fest, Æ ren a f den Idé, at et literært Væ rk ikke skal dømmes ved sig selv: »Nu kan det væ re en F o r læ gg e r lige­ gyldigt, om han har et godt eller slet Væ rk at udgive. Han g iver sine Købere en F rokost, den betale de og tage Bogen i i Tilgift. Nu er det en Fo rfatte r lige kært, om hans Væ rk er lykk e t eller ikke, om der er Aand deri eller ej — han g iver sine Læ sere »et brillant Fyrvæ rkeri« , og de sige: O, hvor skønt! .............. Hvorlænge vil det ve l vare, inden T idsskrift for Lite- ratur g iver sine Abonnenter et B a l hvert Halvaar?« Endnu i 1844, da F i g a r o har ophørt at eksistere og T ivoli er blevet det væsentlige Led i Københavns Sommerfornøjelser, langer et B lad som »Fædrelandet« ud efter disse Figarofester, der »or­ ganiseredes først som musikalske G ratis-So iréer for tilbage­ blevne og vordende Abonnenter paa B ladet, derefter som Gratis V a u x h a l l , senere som I k k e - a ld e le s - g r a t is -V a u x h a ll og tilsidst som A ld e le s - ik k e -g r a tis -V a u x h a ll.« At »Fædrelandet« i 1841 betegnede F i g a r o (og dermed dets Udgiver) som »en opvartende Hofjunker hos beaumonde «, en vims Entrechatsslaaer blandt Journalisterne«, »et Bladindivid« etc-, er kun for Smaating at regne. En mere eller mindre ægte Ringeagt for Georg Carstensen som L iterat blandedes sagtens med en Smule Bladnid, og hertil kom som en væsentlig F ak to r den københavnske Liberalismes sædvanlige Uvilje mod alt,