TivoliGennem75År_1843-1918-3.31.2016 11-22-36 PM

29 ikke meget punktlig, ikke i Besiddelse a f nogen udpræget Or­ denssans, men a f en personlig E lskværdighed, der i det givne Ø jeblik kunde v irke afvæbnende. Som Huslærer hos Forpagteren paa Farumgaard havde den knap tyveaa rige E r ik Bøgh forsøgt sig med et ubetydeligt Digt, der gennem en Mellemmand blev forelagt Georg Car- stensen . Komm issionæren kom tilbage med den Besked, at Carstensen vilde optage Digtet i P o r t e f e u i l l e n , og at han med Glæde modtog flere a f samme Slags. Svimmel a f L ykk e tog den unge Huslærer ind til B yen og indfandt sig hos Carstensen for at overrække ham en halv Snes romantiske Ballader. Manden havde — fortæller Bøgh — øjensynlig meget travlt, m en galant til det yderste takkede han mig for det første Digt, lovede hu rtig st muligt at gennem læse de tilkomne og undskyldte, at han s T id v a r saa optaget med en Festino, der samme Aften skulde ho ldes i Ridehuset, og hvortil jeg »endelig maatte gøre ham den Glæde at benytte disse Fribilletter«. Altsaa: jeg takkede, og skønt jeg va r saa uvan t til at omgaas literæ re Folk, opfattede jeg bedre end Klienter i Almindelighed, at jeg ikke tu rd e spilde et Sekund af han s kostbare Tid, men hurtigst muligt skynde mig ud ad Døren og ned ad T ra p p e rn e med Billetterne, — de første Spo rtler, mine Vers havde indbragt mig. Festinoen va r glimrende, Musiken fortryllende, og jeg var næ r ved at be u nd re mig selv i min nye Egenskab: Frigænger. Dog glædede jeg mig endnu mere til min Værdighed som Medarbejder af P o r t e f e u i l l e n og aabnede med haabefuld Fo rven tning hvert af den s følgende Num re. Der g ik en hel Maaned, uden at Forventningen om at se Digtene, eller dog et a f dem, i P o r t e f e u i l l e n blev opfyldt. Den utaalmodige unge Digter indfandt sig atter hos Georg Carstensen. Da T jen e ren havde meld t mig og aabnede Døren for mig, hviskede han, at han s H e rre kun havde et P a r Minutter tilovers: han skulde have en Festino om Aftenen. Jeg vilde derfor fatte mig ganske kort, men næppe havde jeg aabnet Munden, før han meget venlig afbrød mig med de Ord: »Ah — , nu kender jeg Dem igen. De vil spørge mig om Digtene? F o r dem kan De være rolig. F ra i. Juli sker der en Forand ring med Ugebladet, og til den Tid ha r jeg gemt Deres Digte. De vil komme til at begynde i et af de første Num re af F i g a r o . Gør mig den Fornø jelse at benytte disse Fribilletter til Festinoen i Aften, — saa træffes vi maaske dér! — Undskyld!« Han saa paa sit Uh r, og jeg forstod, at Audiensen var forbi, bukkede og