TivoliGennem75År_1843-1918-3.31.2016 11-22-36 PM

34 til at opleve . . . . Ja, det forstaar sig — hvis Deres Majestæt vil tage T ivo li fra Sørensen, saa indestaar jeg ikke for noget«. Naar den Slags Betragtninger blev gjort gældende, forstaar man, hvorledes Fortæ llingen om Georg Carstensens Audiens hos Christian den Ottende kunde opstaa. Den Gunst, som Carstensen nød ved at faa G lacis’et overladt, va r ogsaa til den Grad overraskende, at det laa nær at søge Fork laringen i ganske særlige Grunde. Helt udelukket er den Mulighed jo ikke, at der v irke lig

ligger et eller andet til Grund for An ek ­ doten om Audiensen og om dennes Forløb . Men det er i alt F a ld ikke gaaet til paa den Maade, at Georg Carsten­ sen en skønne Dag kunde forelægge sin Konge P lanen om et T ivo li som en splinterny Idé. Den va r allerede fremsat fra anden Side, hv ilket E ile r Nystrøm nærmere har paavist i en lille Afhandling. I Begyndelsen a f Juni Maaned 1841 henvendte den bekendte Kunst-, Bog- og Papirhand ler M. H. B ing (af F irm aet H. I. B ing & Søn) og en a f Haandværkerforen ingens Mænd, Kunstdrejer Nygaard sig til Kongen med et Andragende, affattet a f Bing,

der jo nok va r primus motor. De ansøgte om Tilladelse til i Byens Nærhed at anlægge et T ivoli i Stil med de Fo rlys te lses­ anstalter, der under dette Navn forefandtes ved flere store Stæder i Udlandet, f. Eks. ved London, Paris, Berlin og Ham ­ borg,og deudformede i store T ræ k et tiltalende P rogram for det a fdemplanlagte T ivoli, idet de udtalte Ønsket om afgiftsfrit at faa Eneret paa et saadant An læg og dets Drift i 20 Aar. Saa vidt vilde man imidlertid ikke strække sig. Bo rge rre ­ præsentationen, der fik Sagen forelagt, mente, at Supplikanterne maatte nøjes med et femaarigt Privilegium , og at der skulde

Made with