TivoliGennem75År_1843-1918-3.31.2016 11-22-36 PM

59 Respekt for RosenhofTs uhildede og forstandige Betragtning a f Etablissementet, om hv ilket han havde spaaet i »Den F r i­ sindede«, at det »naturligt vilde støde paa mange S p id s e r og Hjørner i vo r meget kantede Tid«. Den Spaadom slog ikke fejl. Georg Carstensen havde fuldt op at kæmpe med. En vis smaalig Chikane fra T ivolikredse kappedes med et voldsomt Presse­ felttog om at gøre ham L ivet surt. Det va r ikke lutter Løjer at væ re Fornøjelsesraad . Hr. »Kastesen«, som man kaldte ham med en lidet vittig Forvanskn ing a f Navnet, maatte finde sig i, at store Dele a f Pressen greb enhver Lejlighed til at komme ham til Livs. Noget a f det kunde han dog tage sig let, f. Eks. den barnagtige Glæde, hvormed hans Modstandere greb og benyttede disse to Linjer fra Tivolivisen: Gang efter Gang talte man i Bladene om Hr. Carstensens k løgtige K ro p , en haanlig Antydning af, at med Hovedet var det kun saa som saa. Og naar man endelig anerkendte Tivoli, va r det ofte med et lille Spark til dets Stifter, som naar Car­ s ten sen s gam le Ven, P. L . Møller, afleverede denne Venlighed. »Hr. Carstensens Tivoli, der nu er aabnet, er i enhver Hen­ seende saa elegant og hensigtsmæssigt indrettet, at det næsten kan forsone F o lk med ham som Forfatter og Redaktør. Kan der siges en større Lovta le over Tivoli?« — Om Pressen end va r nok saa gnaven, drog T ivoli dog de mange Tusind til sig. Svenskerne kom herover i stort Ta l fra Skaane. I mangen stille dansk Købstad hørte man om Vidunderet og besluttede sig til en Københavnsrejse i den An­ ledning. I det idylliske Sorø sad Zoologen Japetus Steenstrup som L ek tor ved Akademiet. Ingen vilde beskylde h am for at væ re forlystelsessyg. Sammen med en god Ven, der delte hans Interesser, kunde Japetus en hel Aften gaa op og ned ad Gul­ vet og tale om Nøglebenet hos Gnaverne. Han rejste ikke, som adskillige andre Soranere, ind til Hovedstaden den Som­ mer blot for at se Tivoli. Men da han havde Ærinde i Køben E t H u r r a for En tre p re n ø re n , Gud glæde han s kløgtige Krop.