TivoliGennem75År_1843-1918-3.31.2016 11-22-36 PM

63 ledes at g ive A fka ld paa sin Stemmeret, og han deltog da ogsaa vedblivende i Bestyrelsesmøderne som Kommitteret. Ska l man dømme Carstensen og de andre Kom itéherrer imellem, maa man billigvis erindre, at det va r meget modsatte Naturer, der her skulde mødes i et Samarbejde. Man kan vel vanskeligt finde større Modsætninger end K y h l og Carstensen: den solide, nøgterne Borgermand , der forretningsmæssigt vilde staa paa fast Grund, med Orden i al Ting, og paa den anden Side et genialt Even tyrbarn som Georg Carstensen, en let, flot og flagrende Natur, en Mand, der gærne handlede efter Ø jeblikkets Indskydelser og som, mildest talt, ikke havde den bedste Orden i sine Sager. Man forstaar, at de to Parter irri­ terede hinanden. Georg Carstensen har sikkert virket noget udfordrende, naar han helst førte sig som en lille Konge i det T ivoli, der jo ogsaa først og fremmest va r h a n s Værk. Men det frikender ikke Komitéen for en Smaalighedens Aand, der gør et overmaade pinligt Indtryk. T il de ubehagelige Sammenstød indenfor Komitéen kom idelige Rivninger mellem Carstensen og Bogho lder Wium. Bogholderen klagede over, at Entrepre­ nøren fornærmede ham personlig, naar han udbad sig de for Bogføringen nødvendige Oplysninger, og Carstensen, der for­ langte Wium afskediget — hvortil Komitéen dog »ikke fandt tilstrækkelig Grund« — besværede sig til Gengæld over, at de jævnlige Kollisioner med Bogholderen greb forstyrrende ind i hans V irksomhed som Entreprenør og berøvede ham »det nødvendige Lune«. Det maa, under de Omstændigheder, heller ikke have væ ret let for ham at holde Humøret oppe paa den Højde, der sømmer sig for en Festarrangør. I Slutningen a f September foreslog H. P. H o lst i et Kom ité­ møde, at man en Aften, naar Sæsonen va r endt, skulde over­ lade Carstensen Etablissementet til en Beneficeforestilling. Overskudet vilde Entreprenøren anvende til en Rejse, paa hvilken han, til Forde l for Selskabet, kunde finde et og andet nyt. Formanden, Uhrmager K yh l, satte sig imod dette Forslag . Skulde man endelig lave en Ekstraforestilling, burde Indtægten tilfalde Aktionærerne, og Carstensen havde desuden rejst saa