TivoliGennem75År_1843-1918-3.31.2016 11-22-36 PM

75 sit Udtryk , og det endog for en saa stor, a f alle Stænder sam­ mensat Fo lkemængde. Jeg undrer mig ikke længere over, at Alle strømme hertil, den simple, jevne Bo rge r saa godt som den Dannede og højere Stillede; thi hos Alle er dog igrunden een og samme Længsel efter det poetiske Land, men man veed ikke, hvor man skal søge det.« Da den 19-aarige Georg Brandes og den nogle Aar ældre Ju liu s Lange en smuk Søndagaften i Maj 1861 spadserer paa Christianshavns Vold, kommer de ind paa et tilsvarende Emne, men rigtignok ud fra andre Forudsætninger. Aftenens Stilhed brydes, paa en for dem ubehagelig Maade, a f Tivolimusiken og a f F y rvæ rke rie t, der knalder løs fra to Sider, fra Tivoli og A lhambra. Ju liu s Lange undres over, at København paa en ganske almindelig Søndag udfolder saa megen Festlighed; man skulde tro, det va r en Kroningsdag. Og Brandes siger nogle overlegne Ord om det glædelige i, at Sansen for det uvirkelige endnu er stor nok til, at F o lk kan more sig med F y rvæ rk e r ie rs Glans og Knald . . . . F ru Gy llem bourg havde, som anført, en Fornemmelse af T ivolis sam fundsreformatoriske Betydning, selv om Fyrrernes liberale Presse, der dog egentlig skulde væ re nærmest til at se den, va r slaaet med Blindhed. At Georg Carstensen alle­ rede fra første Fæ rd va r k la r over Tivolis Opgave paa dette Felt, derom vidner en Artikel, der findes i N y P o r t e f e u i l l e mod Slutningen a f Sæsonen 1843. Dens Forfatter, som under­ skriver sig »En gammel Historiker«, væ rger sig ganske vist paa Forhaand mod den Mistanke, at han skulde væ re »Entre­ prenøren selv, der nyder Faderglæder«. Men denne Artikel i Carstensens eget B lad tør dog nok betragtes som et Ud tryk for »Entreprenøren«s Opfattelse. Det hedder her, at man ofte har k lage t over de høje Skel, som Smaalighed og Conveniens har rejst imellem de forskellige Klasser. De lystige Trompet­ stød inde fra T ivoli har nu bragt disse Jerikos Mure til at falde. »Inde i Koncertsalen, midt imellem de zirligste Modedamer, der nikke og vrikke i alle Straussiske Takter, sidde stadselige Amagerpiger, og Fornøjelsen bliver derfor ikke mindre paa