TivoliGennem75År_1843-1918-3.31.2016 11-22-36 PM

VANSKELIGE AAR D E T va r en Sommerdag i 1844. Den jyd sk e Stænderforsam ­ ling derovre i V iborg holdt et overmaade vidtløftigt Møde. Der blev talt om An læget a f en Jernbane gennem Jylland. Man havde sine Tvivl. Kunde det betale sig? Jernbaner va r vist noget, man skulde væ re forsigtig med. Ganske vist nærede Københavnerne ikke saa store Betænkeligheder. Det sjæ lland­ ske Jernbaneselskab, som fik overdraget Industriforeningens Koncession, havde netop konstitueret sig og skulde nu til at arbejde for An læget a f en Bane mellem København og Ros­ kilde. Men denne Bane — sagde Kammerherre Luttichau i den jyd ske Stænderforsam ling — kunde m aaske sammenlignes med et An læg i T ivoli: M an m o r e r s i g v e d det, s a a l æ n g e de t er ny t ! Der va r adskillige, som mente, at T ivoli overhovedet kun vilde eksistere, saa længe det havde Nyhedens Interesse. A lle­ rede ved Sæsonens Aabning i 1844 forkyndte »Fædrelandet«, at det hele va r lutter Gentagelser. Man kunde lige saa godt sidde hjemme og erindre Tivoli, som det va r i Fjor, idet man omsatte Erindringen paa sin Paludan-M iiller’sk: Ak, hvad h a r Magt i L ive t som det Fø rste? Det første Tivoli, dets første Minder,

Den første »Numme r T re«, den første Lyst, Den første stærke Mand dog ej man finder, De første T a a r e r paa Tivolis Kinder, Den første Jubel i dets unge Bryst, Den første Carsten sen — er H jæ rtets Lindring, Det første Ru tsch -— dets yndigste E rindring.