S_Punch_1893

206

i

Den Adgang skulde være fri Hvad eller honoreres, Det var man ikke enig i, Men derom discuteres. Borgmester Ø llg a a rd sagde frit, Det kosted’ Penge aarligt; Forretningen var reentud sk . . ., Betalte sig kun daarligt. Han mente aabenbart, at sligt Produkt, Et saadant Gjøderi, bør absolut dog bære Frugt. For Hovedstadens Magistrat Er nu en slig Forretning Just ikke rigtig delicat, Det er en sikker Sætning. Saa talte man om Ørsteds Park — Der er den mindre proper! Hint Spørgsmaal er en aaben Mark For vore Philantroper. Thi Noget er der nu i den Idee, At hver en fattig »Trængende« bør have fri Entreé. Hr. A x e l M eyer nok saa fro I dette samme Møde Kom med et lille Apropos Om et Beværterskjøde. Han meente vel, det laa saa nær At tænke lidt paa Maden, Naar man nu netop var ifærd Med selve Retiraden, Og det kan man forresten nok forstaae, — Men det er dog forskrækkeligt, hvad Folk kan finde paa!

for de æ nemli inte mai. der har kørt værken Punch eller „Abbenix“ gratis ront i Køvenhavn uden Penge, skønt Di har tegnet mai a. te Skam og Skinsel for mine kørendes Publikummere. Jæ kørte nok ront mæ en Hære forlejen Aften, men a jæ sku’ ha trakteret ham mæ Baier — næ Di ka tro nai, kaD i! Ye di kjørendes Hærer inte traktere mai med Baier, — jæ spanderer sgu’tte Baiere paa dem. Jæ holdt nok stille et Stæd, mæn de va for aa tale Hæren terette, han hade nemli lagt sine ben op paa Buggen te mai, mens han sæl hade lagt sai paa forlæret mæ sin høie „Skrue“ te Hodepuje, og de kunne jæ inte tole a se, for de æ et regederligt Kjøretøi som at jæ kører mæ, maa jæ la Dem vije. Og da Hæren saa senre paa Aftningen kom op aa sitte hos mai paa min Bug, slo han paa min Kameel mæ sin Støttekjæp, saa den nær hade faaet poppelsi a Skræk, aa de æ Sønd, inte alene for Dyreplaveriets Skyl, men aa sla’ saadden en Skavle- trækker. der i Forveien æ lige ve aa venne Ribbenene den forkerte Yai, saadden a ikke engang Hæsteslav- teren ve køve Kydet te Veskelær, — naa da! — aa saa væltede jæ han ner i Æsken igjen aa læssed han a aa laa han i en Kjællerhals etter først aa hade taet en Tikronesejel i hanses Pong for min Uleilihed, saam bavetter va en Laanesejel paa 3 ulne Natrøier aa en Fløilsvæst, saa de æ klart, a de æ mai a Di griner a, for de a jæ har kørt Dem gratis ront, men ves di ve mai Noet-, saa ka Di møde mai om Aftningen paa „Strøiet“ , aa saa ka vi go eng i en Port aa gjøre de a. — erbødi Ole S nobberop, Skralle- aa Drossekusk. De æ sant, ves de va Dem, der rofte etter mai forlejen, a jæ hade Lobber i min Æske, saa ve jæ la Dem vije, a saa maa de være Dereses Lobber, for min Drosse æ bleen sinfeseret. igor. —

Conditori med Udenomsbeqvemmeligheder.

Da vi igaar erfarede, at der i Saxogade, udfør Huset Nr. 248, var et selv for denne Gade ualminde­ ligt Opløb, lod vi vor Medarbeider, Hr. Gustav, drosche derud for at skaffe Rede paa, hvad der gik for sig, og Resultatet af hans Expedition forelægge vi her vore Læsere, idet vi give Ordet til Hr. Gustav. H uset i S a x o g a d e , Eiendommen Nr. 248 er høi og mørk, med Mærker af Tidens Tand og Yeirligets Paavirkning. Der er For­ hus, Sidehus, Mellembygning og Baghus, og dens* Myretue beboes af 73 Familier og 127 Logerende. Det; blev forsikkret mig, at Forældrene bandt Mærker om

Forleden Dag en ret confus Forhandling tør vi prise; Der taltes om et Nødtørftshus Imellem Stadens Vise.

I østre Anlæg var der Trang, Del sa'e det hele Mandskab, Og slig en Villa mangen Gang Kan pynte i et Landskab. Paa vores Sølvtorv seer man det jo bedst, Her spiller •Huset-»- Rollen som en Kongens Ny­ torvsk ?Hest«.