S_Punch_1893

207

Bæstet kunde jeg ikke, for jeg havde ikke faaet nogen Nøgle til den, saa jeg maatte bare see at komme hjem med Orgelværket, men Bal i Haven var der jo lavet, og der kom sgu baade Politi og Sprøiter. Herefter tildags skal ingen Djævel faae mig til at gaae med Spilledaase i en Træskostøvle.“ * Saaledes lød den jevne Mands Fremstilling. Je g takkede for Oplysningerne „Selv Tak!“ sa’e han. Saa gik jeg. — Gustav. A f o r i s m e r . Bellum gerimm , ut pacem habeamus. Efter et varmt politisk Møde i Aaes Skov, hvor d’Hrr. Jens Busk og Bøt er kilede bravt paa hinanden, og den Sidste bl. A. ogsaa rev den Første den bekj endte grevelige Lænestol i Næsen, endtes Mødet i Endrægtighed. Fred og For­ sonlighed. og til Slutning afsang man Hymnen : „F re d h v ile r o v e r Land og B y “ og gik hjem med hin­ anden om Halsen. * Nationaløkonomi. Afholdsforeningerne have be­ regnet, at den Sum, der i Danmark medgaaer til 01- og Brændevinsdrik. repræsenterer en Capital af 40 Mill. Kr. aarligt. Paa den anden Side anslaae Agrar­ politikere Værdien af den Qvælstofmængde. der aarligt med Nedbøren falder over Landet, til 72 Mill. Kr. — Tænk. om man paa en eller anden Maade kunde faae fat i denne Sum og stikke til Amerika med den! Naa da, hvor kunde man ikke give Greven i Vanderbilts og James Goulds Fædreland! — * * * Ijøsladfe Fanger. En Fisker, der havde 50 liT Rødspætter i et Hyttefad ved Refshaleøens Badeanstalt, mistede alle Dyrene, der frigjordes ved, at nogle Badende satte sig op at gynge paa Hyttefadet. Rød­ spætterne var naturligvis, om de end v?„r tabte bag af et Hyttefad, dog ikke tabte bag af en Vogn, men stak grinende til Søes alle som een.—Man sætter sig jo ved saadanne Katastrofer altid i Parternes Sted, og Tabet for Fiskeren stemmer ganske vist til Eftertanke. Men Alt vel overveiet er vor Sympathi dog væsentlig paa Rød­ spætternes Side, der atter gjengaves til Selskabslivet.— * * *• For Sammensmeltere. Indre Missions-Tidende med­ deler en rørende Historie om en ældre Herre og Dame, der paa en Rhintour paa Dampskibet begge læste i Bibelen og, urgtet de vare af forskjellige Nationer og ikke forstod hinandens Sprog, kom til Forstaaelse og Venskab ved gjensidigt at udpege Skrifsteder for hin­ anden. — Om vort Høire og Venstre forsøgte at komme til Forstaaelse efter denne Recept? Man kunde jo benytte Finantsloven og nogle at de delikateste provi­ soriske Love som Grundlag. B revkasse. B jø rn Je r n s id e . Vi troe, De bør forlade Poesiens Regioner og forsøge en pæn, skikkelig Prosa. — V ig go . I og for sig er der Intet imod at optage Deres Hjertesuk til Emma, men De gjør dog rettest i at indsende det til „Tillæg til Punch“ , F. E. Bordings Trykkeri (V . Petersen) —___________________________

I la ls e n p a a d e r e s B ørn , for a t sk jel a e d em fra a n d re F a m ilie r s A fk om . M ed sto r t B e s v æ r ly k k e d e s d e t m ig at la a e U n d e r r e tn in g om . h v o r B e g iv e n h e d e n s C en tru m v a r at lin d e . D e t v a r i S id e b y g n in g e n , d d ie S a l til V e n str e . 2 d en O p g a n g , 4 d e D ø r til H ø ir e i C orrid oren , h v o r d er b o e d e en G rund g r a v e r J e n s S teffe n se n . D e ro p ile d e je g o g tr a f Jens S te ffe n s e n s H ustru, en lille, førladen Skikkelse med rødrandede Øine, blaa- lig Næse, under hvis Tip der funklede en diamantklar Draabe, hængende Underlæbe og Dobbelthage med Skjægstub, men ellers var hun ganske kjøn. Jegover- rakte hende mit Kort og spurgte, om det var her, der var noget Usædvanligt paa Færde, og paa en djærv, ligefrem Maade svarede hun: „Aa Skidt, det er alle de Unger i Gaden, der laver Ballade for det aller- bitterste —men sit ned, Hr. Gustav, min Mand kommer strax.“ Et Øieblik efter kom han ind i den lille Stue, og jeg stod nu overfor G ru n d g rav e r Jens Steffensen, der viste sig at være en Mand paa 683/< Tommers Høide, bredskuldret, fuldskjægget, solbrændt, og med et lunt Smil over det med Leer og Kalk besmurte An­ sigt, Ogsaa ham gav jeg mit Kort og bad ham med­ dele mig, hvad der havde foranlediget det store Opløb- Han erklærede sig villig til at underkaste sig et Interview , og fortalte mig, at Anledningen til det meget Opstyr i Gaden var e t P a r nye T ræ s k o s tø v le r, som han havde bragt hjem fra en Marschandiser i Knudsgade. — Men jeg vil lade Manden fortælle se lv : Jens S teffe n se n b e r e t t e r : „Ja, seer De, Hr. Gustav, et Par almindelige Træ­ skostøvler kan nu inte saad’n vaagne Folk op her i Gaden, men der var jo det, at jeg hos Grosserer Lod- vigsen paa Fredsberg havde renset en Kloak, som havde faaet Forstoppelse, og saa gav Manden mig en Krone, og Fruen forærede mig en gammel Spilledaase til den mindste af mine Unger. Naa, paa Hjemveien kjøber jeg disse her Træsko tøvier, og jeg putter den gamle Spilledaase ned i Skaftet paa den ene af dem og tænker ikke noget videre over det. Men ligesom jeg gaaer ned gjennem Saxogade, hører jeg Noget spille: „Dengang jeg drog afsted.“ Je g vidste Pokker ikke, hvor det kom fra, og obselverede heller ikke over det, men Ungerne begyndte at traske bagefter og synge med. Men saa holder Musikken op, men lige­ som jeg even er dernede ved Hjørnet aflstedgade, be­ gynder den igjen paa den Melodi: „Jens var aldrig bange“ , og nu bliverUngerne reent balstyrendes og raaber: „Længe leve Jens Steffensen!“ men da der saa er en lille Hangrævling, som skriger: „Hurræ for Grund­ graveren! Nu har han faaet Musik i Støvlerne!“ — saa gaaer det op for mig, at det er denne hersens Spilledaase, der laver hele Skandalen. Dreie af for

Med dette Numer følger et illustreret Annonce-Tillæg.