S_Punch_1893

214

Rimbrev til min Ven Jens paa L andet

Og derfor tør man nok roligt kalde Den Store-H istorie en vild Idee, D er neppe sin Virkelighed vil see; I al F ald seer v i den knapt i Virken, F ø r T i e t g e n blVer færdig med M armorkirken; Og, — det kan man vistnok sige, — imens H ar hverken D u eller jeg , min Jens, /* i ' ’ Nogen synderlig Existens Uden — kan hænd1s P aa Assistens. —

Udkast til

O r g a n i s a t i o n s p l a n for Overbestyrelsen af samtlige bornholmske Statsbaner. (Fortsat.)

IV . 1 længere Tid har D u ikke hørt, Hvorlunde herinde L ivet er ført. Theatrene , veed D u , spiller ei meer, Skuespillerne gaae paa Tournéer, F orsaavidt som de ikke ved Snekkersteen I Sportsdragt vise de pæne Been E ller oppe ved Humlebæk Muligvis rumle væk, E ller hvor ellers de tumle væk , Bumle væk. Tivoli spiller nu første Tenor I Glædernes Chor; Beriderne føre det store Ord, Men har med en mærkelig Nonchalance Skabt sig selv en slem Concurrence. B aade i Circus og Tivoli, Blandt Andet paa Plainen i det F r i ’ Til Publicums Gunst de dristigt beiler , Men det er vist , hvad man kalder „en FeilerLl; Tivoli hele Profitten negler ; Thi Resultatet, det er, at saagu ’ man Veed ikke rigtigt, hvilken Schumann Man i Grunden bør foretrække, Og Publicum derfor svigter dem begge; Thi Circus skal ikke blive beskyldt F or at være synderlig overfyldt, Skjøndt baade Udstyr, A rtister og Heste Ubetinget hør} til det Bedste, D er Kjøbenhavnerne monne gjæste. R otter klattre , og K atte springe , Elephanter Snablerne svinge, Bjæ lderne klinge, Tonerne ringe, Men større Besøg de dog ikke bringe. Og Hugningen, det skal vi aldrig nægte , Nærmed ’ sig stærkt til det', som vi kjende Under Navn a f yat hugge Brænde «. — P'arresten er denne » Husholdnings-Store «, D e r truer alle de Handlendes K a a r, Og som skal startes endnu iaar, E t Thema, der ivrigt drøftes a f Alle. D et er nok, efter hvad man forstaaer, En n y Tittit-Tietgensk B asseralle , D er sikkerligt dog i Hundene gaaer. Skjældsord gjalde, Grovheder knalde; Urtekræmmerne skulle falde, Slagterne vil man drive en Skalle, Alle Isenkræmmerne ralle, Dødskamp truer jo E n og A lle , To qvindelige Væsner, der fægte, E r ikke saadan synderligt ægte. Færdigheden i Brug a f Fleuret Var ikke overdrevent adræt,

Gap. Hl. L ocom otiver og Vogne.

Locomotiverne paa samtlige bornholmske Stats­ baner skulle være ensartede afUdseende ogConstruction. E r dette ikke Tilfældet ved Samlingen af de øst- og vestbombolmske Baner, forandres de østbomholmske, selv om deres Construction maatte være heldigere end de vestliges, da det er billigere og mere tilfredsstillende for den vestlige Selvfølelse at bringe hine ned paa disses Standpunkt end omvendt. Navnene paa de østlige Locomotiver maa tilintetgjøres; dette er saa paatrængende, at det maa være Bestyrelsens aller­ første Opgave efter Sammenslutningen. — Paa lignende Maade forholdes med Vognene. — Vacuumsbremserne maa forbedres, da der kan møde Tilfælde, hvor deres Tilstand kan have farlige Conse- qventser. Men det baster dog ikke saa meget som at faae Navnene paa Locomotiverne raderede ud. — Underordnede Svedere af Maskinpersonalet maa ikke indfinde sig bos en Overordnet uden efter ud­ trykkelig Tilsigelse. Skulde det af en Feiltagelse skee, har Svederen øieblikkeligt at forføie sig bort. I Bort- forføielsesøieblikket sveder Svederen væk i fuldstændig Taushed.

A