S_Punch_1893

242

T a n t a l u s q v a l e r i C a s i n o . Mel. af Joseph Glæser.

Ingen Sjæl kan vide, Hvad en Mand maa lide, Naar han er Theateractionair. Skal jeg være ærlig, I Casino særlig Er det ikke uden stort Besvær. Skjøndt de stadigt slippe For at skulle klippe De Couponer, som dem Renter trak, Har de dog Besvær nok, Og jeg troer især nok Med den Generalforsamlingssnak. Da de stadigt trænge Til at laane Penge, Actionairerne de trommes op. Det var Synd at sige, At de komme lige- strax just kilende i fuld Galop. Her forleden, mødte Ikkun 7 saa støtte, Men da man ei havde nok i dem, Lovene de fordred’, Man paany beordred’ En Forsamling — og saa kom der 5 !

Om en fæl Misère Fik nu disse kjære Actionairer altsaa reen Besked. At dec gjaldt Moneter Og Prioriteter, Derom snakkede man op og ned. Directeuren Sander, Skjøndt ei Alexander, Har dog flere Gange viist, at han, Naar det syntes ude, Kan en gordisk Knude Hugge over som en Biedermann. Skjøndt han hugged’ grov til, Fik Hr. Sander Lov til Nu at tage flere Penge op. De, der her vil punge Ud, maa være unge, Meget unge, hvis de ei si’er Stop. Vi si’er: »Velbekomme«! Hvis der dog er Somme, Som imødekomme den Bouquet, For en ærlig Rente Faaer de Lov at vente, At de hente kan — en Fribillet.

H u n d e d a g s b e t r a g t n i n g e r . (Frit efter »Politiken«). Det er tydeligvis Theatrene, jeg vil skrive om, og ganske særlig det Kongelige, som almindeligvis har et Underskud af 10,000 Kr. om Dagen, regnet i Tallets Afrundethed, og som desuden i sin Priviligeret- hed ødelægger Concurrenterne saa nær som A b ra ­ ham s, der sidder paa Flæsket og lever høit paa C h a r l o t t e Wi e h e , som F a l l e s e n i sin Uforstand slap løs. Forstaaeligvis har Chefen intet Begreb om at slutte Engagementer; beklageligvis lader han So-