S_Punch_1893

243

phu s N e u ma n n vedblive at være privat, skjøndt synligvis kun han kan spille Holberg, som Holberg hæderligvis bør spilles. Hvis vi med det Samme skal snakke lidt om Usserød Klædefabrik og Kjerteminde Margarinefabrik, saa kan vi fornuftigvis ogsaa det. Men vi kan ilige- maadevis ogsaa lade være og derimod snakke videre om den umulige Kammerherre, der for længe siden burde være afløst af undertegnede Eedevard, som er det eneste velinstruerede Menneske her i dette uhyr­ ligvis forløiede Land. I sin Kammerherlighed frembragte det kongelige Theater i sidste Saison to nye Stykker, af hvilke det ene var gammelt og det andet forældet, og desuden fire andre, hvis Enaktethed og Forvaasethed begribe­ ligvis sætter dem langt ned under al Kritik. E r i k B ø g h , denne ganske udannede og antibrandesianske Person, vil ubegribeligvis have en poetisk Opløsning paa Stykkerne, og af denne illitterære Grund forbød han S c h a n d o r p h s unge Fritænker at lave Fest med den smukke Frue og snuppe hende væk for Næsen af den gamle Prædikebøtte. »Bygmester Solness« var det eneste udenlandske Stykke, som Kammerherren opførte, og det var endda næsten at regne for indenlandsk. Hvis Fallesen, som

det paatænkes, vil give Gjæsteforestillinger i Reykjavik, saa bør han følge Théâtre-Français’ Exempel og tage syv og fyrretyve (eller maaske 10 4 7 ) første Klasses Skuespil i Lommen, inden han gaaer paa Islandsfærd. Men han mangler fortvivleligvis den rette Forstaaelse af sin Stilling. Det blev saaledes aldrig til Noget med Dramatiseringen af »Smukke Ven.« skjøndt baade B e t t y og Emi l længtes efter at komme til. Nu kan man naturligvis ikke uden videre sammen­ stille det franske Theater og det danske. Det franske ligger i Hovedstaden Paris, det danske i Fiskerleiet Kjøbenhavn, hvis pietistiske Tanter tillader selv den kjedelige Genre. Desuagtet vilde modsætningsvis Sam­ menstillingen dog kunne tillades, naar Go os vilde af­ sætte F a l l e s e n og gjøre m ig til Theaterchef. Men et saa fornuftigt Skridt kan man desværre selvfølge­ ligvis ikke vente af en provisorisk Minister. Antageligvis vil Ingen undres over, at jeg faaer Lov til at brede mig saa stærkt ved disse Betragt­ ninger, som bedrøveligvis er af den mørkeste Type. Men begribeligvis har jeg ikke Andet at bestille i Agurketiden, og desuden kniber det forstaaeligvis med at faae Noget at fylde i Spalterne, naar vi ikke kan gjøre Politik, men alene er henviste til at gjøre Vrøvl. E. B.

Han rundt med E r n s t B o j e s e n valsed, Og det var en herlig Spas, Og alle Reporterne halsed, Løb efter Clichéer og Stads. Men da han til S e c h e r mon komme, Foer Synden i R o b e r t s Krop, Han trak en Pen af sin Lomme Og lukkede Blækhuset op. Og R o b e r t gav P e t e r paa Ho’det Og haanede Ba l dui n Dahl. Tab nu, lille P e t e r , ej Modet! Kanskesens hans Mening er gal. Og dersom Du morer Dig dolig I R o b e r t s og O s c a rs Roman, Saa læs P e t e r Ha n s e n s »Tivoli« Og Ro b e r t s critique profane.

D e n n y e T i v o l i v i s e . (Efter Hostrups »Gadevise« og den gamle Tivolivise.)

H an s Navn det var P e te r Ha n s e n, Han elskede Tivoli høit, Han traadte Jubelliums-Dansen, Men traadte den temmelig sløit.