S_Punch_1893

246

nu vilde holde til med denne Forening af Officerer uden aktiv Fortjeneste, saa kunde han maaskce blive Capitain, og er der Nogen, der fortjener saadant et Avancement, saa er det saamænd P e te r s e n , for Patriot, det er han lige til Fodsaalerne, og jeg har døiet meget med ham i den sidste Tid, for naar han om Morgenen ligger i Sengen og hører Klokkeringning nede fra Gaden, saa springer han op og raaber paa, at det er Moppeliseringen, og jeg maa sandt for Dyden ligge mig over til ham og forsikkre ham, at det bare er Mælkevognen, der ringer, men tak De Deres Gud og Skaber, kjære Fru Schrøder, at Deres Mand hverken har været Lieutenant eller Nogetsomhelst, for havde han været det, og var han den Dag idag i Live, saa skulde De ligesom jeg med blødende Hjerte opmuntre ham til at lægge sin Sabel i Fædrelandets Vægtskaal . . . . men Du Godeste, jeg sidder her og glemmer, at jeg skal hen til Em il F le n sb o rg og spørge, naar Udsalget begynder . . . . saa Farvel, Fru Schrøder, og Tak for Kaffe . . . den var ikke saa daarlig idag . . . Je g skal nok see op til Dem snart igjen . . . . Farvel!

V e d K a f f e n .

— Aa, Du søde Gud, hvor det gjør godt at sidde lidt ned, naar man har travet Byen rundt og er bleven lidt blød i Fødderne af at ligge paa Landet, for vi har ■jo lagt os ud paa den anden Side af Tuborg i „Villa Kathinkas—Trøst“ , hvor der er saa deilig landligt, og saa kj ender vi dog alligevel alle de Menne­ sker, der boer i Nærheden, saa Fritz Grønbæk kalder vor Villasjiatyie for et „ukristeligt Vennemøde“ , men hvad jeg idag vil betroe Dem, lille Fru Schrøder, det er det, at jeg er saa inderlig glad over, at min Mand ikke har skrevet under paa denne Slores- indbydelse, for det havde jo været skrækkelig flaut at trække sig tilbage som en anden Peer Tot, naar man endelig var gaaet med til Noget sammen med Baron Reetz Thott og alle de Andre, og hvis min Mand nu havde lagt Navn til og forlangte det strøget, saa vilde alle Mennesker sige, at det var mig, der havde gjort min Overvægt gjældende paa min Mand, og saa for Resten bliver der vist ingen Ridder af Dannebrog ud af den Historie, for det hedder sig jo, at de Kongelige ikke vil kjøbe saa meget som en Spegesild hos saadan en Forretning som Stores, og det holder jeg med de Kongelige i, for man skal dog leben und leben Lassen som Tydskerne siger, og jeg giver med Glæde Afkald paa den Silkekjole, som jeg kunde have. faaet, dersom det var blevet til Noget med det billige Kjøb hos Stores , men jeg vil naturlig­ vis ikke see hele Middelstanden ødelagt for en Silke­ kjoles Skyld, og nu da vi ligger paa Landet, tænker vi ogsaa mere paa denne Agraber- eller Araberbevægelse, hvad det nu hedder, som gaaer ud paa, at Land­ mændene skal have det lidt bedre, end de har det, eller, som Fritz siger, see lidt mere Frugt af al deres Møie og Besvær, og i det Regnestykke holder jeg ogsaa med Landmændene og deres Araberbevægelse, ogsaa for Eus Bøms Skyld, for de mindst begavede kunde jo gjerne komme til Landvæsenet, men indtil videre ligger det dog udenfor vor Svære, og det som jeg for Tiden animerer min Mand til, det er virkelig det, at han skal gjøre sin Officeerssjarsje gjældende, for han blev dog i sin Tid afskediget fra Borger­ væbningen med Lieutenants-Ckarakteer, og dersom han

En grinagtig Vise om Annonceagenten som Rédacteur

Met.: »Det var enAften i Tivoli.u En Mand, der eied ’ sin egen Gaard I Nørresøtorvsqvarteret, Forleden Dag til sin Rædsel faaer At vide, han var noteret A f Politiet for Svineriet , Hvorfor hans Gaard ikke var befriet :|: I snart et Aar. :|: