S_Punch_1893

247

Den pæne Mand var Annonceagent Og reiste her og i Sverrig; Den Titel er nu ei stort bevendt, Og da han var lidt ærgjerrig, Som Bedadeur han sig præsentered’ Og var som saadan da med noteret :|: Af en Betjent. :|:

R e g l e r at iagttage ved Gaskogning paa Strandveien. f f 0 . f f «.< i . . f ' v

1. J C _ _ Drei Hanen om, naar der skal komme Gas. St ryg en Tændstik, naar De vil have Ild. Kommer der ingen Gas, er det, fordi der er lukket for Hovedledningen. Brænder Gassen svagt, er det, fordi der er for lidt Tryk paa. Anmeldelse af dette paa »Køben­ havnes Kontor inden Kl. 9 Morgen honoreres høit. Vil man indsende Klage til Gasværket, maa denne være affattet paa Engelsk. 2. Lugt eller Os af Gas er et sikkert Tegn til, at der er Gas i Rørene. Aar sagen hertil maa strax undersøges. — Bunden af Kar­ rene saavelsom Sider og Laag maa holdes rene. I detHele anbefalesReenlighed. I Sommer­ tiden bør man hver Dag gasse sig en Times Tid paa en Badeanstalt. . | IH /■_•— ^ ; ‘1~WT[ l ¡ F ^ lll f I) Ved Madlavning: Slukkes Gassen midt under Madlavningen, maa man tænde Ild paa Comfuret, hvis man ikke foretrækker udelukkende at koge paa Comfuret ved Kul; herved faaer man nemlig langt mere vel ­ smagende og fordøielig Mad og sparer paa Gassen. 4. Bagning skeer bedst i en almindelig Com- furovn, men noget hurtigere, da Varmen er stærkere. Varmen reguleres ved at kaste Kul paa. Naar man er færdig, bør Brødet tages ud af Ovnen. Naar man bager paa Comfuret, kan Gassen i Nødsfald bruges til at koge ved. 5. Sluttelig indskjærpes den gyldne Regel: Stol ikke paa Gassen! Brevkasse. Bidrag til Bladet betales med klækkeligt Honorar. F. S. Vi komme rimeligvis ikke oftere tilbage til denne Sag. Elisabetta. Gjerne! Nærmere imodesees.

Da den Assessor nu saae en fin Cyclist, der traadte for Skranken — „Er det mon ham, at der er et Svin?“ Det Spørgsmaal kom ham i Tanken. Imidlertid læste han Rapporten Med Spørgsmaal opfor denMand af Sporten: :|: Om han var hin? :|: Annonceagenten, han svared’ : „Jo !“ — „Ja, denne Synd De forsoner,“ — Det sa’e Assessoren — „ Værsego! — Kun med en tolv blanke Kroner.“ Agenten raabte: „Ih, Gud bevares! Kan der dog ei i det Mindste spares I al Fald to ?“

Men den Assessor, han sagde: „Nei! Det nytter ikke, De prutterf Og han betalte og gik sin Vei, Og dermed Sagen, den slutter. Men Redadeuren vi her fremstille Og spørge ham da, hvad FcCn han vilde Paa den Galei?

Med dette Numer følger et illustreret Annonce-Tillæg.