S_Punch_1893

267

mine Brødre! Som Følge af Darwin og Karl Marx havde Mennesker og Dyr en fælles oprindelig Op­ rindelse, og de maatte derfor behandles lige humant, mine B rø d re ! P articulier F ry n d s e kunde p aa ingen Maade acceptere Forslaget. Plan kjendte mangen en stakkels gammel beklagelig Jomfru, som p aa ingen Maade kunde undvære sin Kat, som hun havde knyttet sig til med alle sit i Livet saa haardt skuffede H jertes opstemmede Følelser, som nu var for Dyr, som tit var bedre end Mennesker, som ingen Renovation havde overfor en gammel dydig og ærbar ung Pige, som ikke havde anden Glæde i Verden end som den Kat, som nu skulde skrives i Skat. Garver R a s m u s s e n sanctionerede. Gasm ester R ø r b e r g havde en Hund og en Kat, som forligtes som saadanne en G ang imellem. Men naar der nu kom Skat paa hans Kat, vilde han drukne den, og det troede han nok, Alle vilde gjøre en Gang imellem. Og derved vilde K attene blive udryddede, medens Coinmunen vilde faae en saa væsentlig Indtægt af Skatten paa Katten, at der maaskee kunde blive Raad til at sætte et Spir paa R aadhusets T aarn en Gang imellem. Kjøbmand R o si ni u s vilde med d et Samme spørge, om K atteskatten ogsaa skulde ramme Abe­ kattene med d et Samme. B o r g m e s t e r e n havde ikke udtrykkeligt stipu­ leret Abekatte, men han vilde af Hr. Rosinius’s vel gjennem tænkte Forespørgsel tage Initiativet til at udvide Forslaget til ogsaa at omfatte de Katte, der holdtes i Bur eller i Lænke, herunder Abekatte, vilde han sige. Garver R a s m u s s e n vilde tillade sig at be­ mærke, at han sanctionerede. Doktor F ip var i Sandhed bange for, at Rotter og Mus vilde tage Commandoen i Byen, hvis F o r­ slaget blev vedtaget. Han vilde i Sandhed nødig have Tæ er og Ø ren gnavet af sine Patienter. B o r g m e s t e r e n vilde sige, at Discussionen burde standses ved dette kildne Punkt og senere, fortsæltes ved 2den Behandling. D ette vedtoges under Garver R a s m u s s e n s Sanction, og M ødet hævedes.

B y r a a d s m ø d e i — k j ø b i n g .

F ø r s te Behandling a f K a tte s k a tte n . B o r g m e s t e r e n indledede Mødet med at byde de nye Medlemmer velkomne, skjøndt han dybt m aatte beklage T ab et af de afgaaede. Det stod ciog til at haabe, vilde han sige, at dét com- munale R aad ogsaa i de nye Medlemmer vilde finde værdige Medlemmer uden nivellerende T endenser. I d ette H aab vilde han gaae over til den store og alvorlige Sag, der stod paa Dagsordenen. Det d reied e sig, vilde han sige, om intet Mindre end at ophjæ lpe Byens sørgelige Finanser. T aleren havde i Forbindelse med d et æ rede Regnskabs­ udvalg udarbeidet et omhyggeligt Forslag om at beskatte et heelt nyt Objekt, nemlig Katte'. Det var, vilde han sige, en K jendsgjerning, og med Skatten for Øie vilde han sige en lykkelig Kjendsgjerning, skjøndt d et ellers i sin store Alm indelighed var en beklagelig K jendsgjerning, at d er i Byen fandtes saa m ange Katte, at den ene ikke kunde komme til at fange Mus for den anden, vilde han sige. Ved en K atteskat vilde K atteholdet blive ind ­ skrænket og Communen faae Penge i Kassen. D er­ for vilde han p aa det Varmeste anbefale at beskatte Katte. Garver R a s m u s s e n : Jeg sanctionerer. Vognmand H a a g e n s e n kunde i d et Hele tag et yde Forslaget sin Støtte. Hjemme i hans G aard var der flere K atte, end der var Brosteen i d et Hele taget, og den var endda i k k e asfal­ teret, saadan som Vimmelskaftet inde i Kjøbenhavn heller ikke var. K attene kom saa meget i hans Fourage, at Bæsterne hellere vilde æde hans Krybber end hans Hø. I d et Hele taget var en K at et væmmeligt og modbydeligt Dyr i det Hele taget. Maler J a c o b i n u s var af sine Kammerater bleven valgt ind i R aadet for at varetage R et­ færdighedens Interesser, mine Brødre, og man skulde ikke berøve noget Individ dets sociale F ri­ hed, selv om Individet ikke var and et end en Kat,