S_Punch_1893

2 9 4

F ra da og saa til den Ha’ idal Her leved’ saa mangen Kleopatra, Som drev sit syndige Liv og Erhverv Til de stakkels Mandfolks K iv og Tordærv. I Circus var der fornylig En Med pæne Arme og kjønne JBeen; Men dem, — hvad vi kan være glade ved, — Hun gjorde ei videre Skade med. Nei, saa er der E n n a s » Kleopatra « — Het er nu forresten en Opera — Hun har allerede for længere Tid Blandt gamle Venner sat Splid og Strid. Hr. Directeur H en n in g s med syndig Lyst Har trykket hende — om ei til sit B ryst — Han trykked ’ dog hende, — han var saa fri, — Og det kan Hr. Enna nu slet ikke li’e. He gode, gamle Ægyptere, He bleve ikke begravede, Men naar de vare creperede, Saa blev de pænt balsamerede. Thi er ei- Kleopatra rigtig død, Hun færdes stadigt saa lumsk og sød; Og Enna ved hende med Smil paa K ind Vil vist balsamere Sir Hennings ind.

K l e o p a t r a .

Ada vi havde lært vores Abc Og fik om Historien lidt Idee, He gode, gamle Ægyptere Vi lige paa Timen fik at see, Hvordan at de leved ’ og lavede, Og hvordan de ei blev begravede; Saasnart at de vel var creperede, Saa blev de jo balsamerede. Og der i Ægypten i A frika Her levede Dronning Kleopatra. Hun var som den deiligste Ædelsteen, Men var nok forresten en gruelig En. 1 Hjertet hun saared’ og daared’ Enhver, Som kom denne deilige Slange for nær. Alligevel gik det kun til en Tid, Saa døde hun selv a f et Slangebid.

Gange været ved at finde det for galt, men Fr i t z Gr ønbæk har faaet mig i Humør igjen ved at erindre mig om, at Tivolijubilæet var en verdenshistorisk Be­ givenhed, og derfor maatte man døie lidt, naar man vilde være med, — naa, det kan der jo maaskee være Noget i, og dog maa jeg sige, at jeg har havt langt større Glæde af Missionsmødet i Bethesda, som jeg var med til den første Dag, fordi der blev talt saa varmt til det menneskelige Hjerte, der især banker i Qvindernes Bryster, og navnlig kunde jeg sjutere Vilhelm BeckiAlt, hvad hari sagde angaaendeBørnene derovre i Asien og China, for naar de kan kjøbes i Indien for Noget som en gammel Rigsort og faaes ganske gratis i China, saa synes jeg, at alle vi, der har Tanke for den Sag, maa see at faae saa mange Børn som muligt — af dem derovre — saa de kan blive til ordentlige Mennesker og holde op med at spise hverandre og Fleerkoneri, men i og for sig selv er det nogle sørgelige Tanker at dvæle ved, og man kunde gjerne kalde hele Jorden for en Jammerdal,

Naa, De har da vel været med til Tivolijubilæet, lille Fru Schrøder, det har vi naturligvis ogsaa flere Gange, for man hører da med til »tut Koppenhagen« og der er jo ogsaa deiligt derinde ved saadanne Ledigheder, fraregnet Trængslen og den megen Trykken, som De, Fru Schrøder, med Deres ringe Førlighed ikke er meget udsat for, men je g har jo en temmelig udviklet Figur, og jeg har sandelig flere