S_Punch_1893

2 9 5

naar man betænker, hvor galt det staaer til med baade den laveste og høieste Oplysning, som nu, naar en Mand skal efterlyse sin Kone efter en Plakat af 1 81 2, for om ogsaa vedkommende Dame i mange Aar ikke har været saa ganske ung, saa kan hun da ikke have staaet paa Plakaten allerede i 1 8 1 2 , da Christian d. 4de eller Frederik d. 5te regjerede, men siden jeg taler om de Kongelige, saa vil jeg da fortælle Dem, at jeg har leiet Værelse til mig og Pigebørnene i Fredensborg Store Kro,for naar allede Keiserlige og Kongelige er der med deres Familie, saa føler man sig saa rart hjemme derude paa Fredensborg, og jeg troer virkelig, at Keiseren snart kan kjende mig, saa- vidt jeg kan see det paa hans Øine . . . . var det 5, den slog, lille Fru Schrøder? . . . . ja, saa maa jeg nok skynde mig hjem, for min Mand holder saa be­ stemt paa, at Middagen skal være klar Klokken halvfem, saa siger jeg Tak for Kaffe og Kager, og se ud til os en Dag, naar vi har faaet Huset i Orden . . . . der er Sporvognen . . . Adjøs! Æh&fo

Smuldharper Ol esen syntes, detvarsmaaligtatgjøré , saa meget Vrøvl, men det lignede Knuserne. Forøvrigt var Harperne ligesaa gode, ja tilhørte endogsaa et høiere Samfundslag, idet den norske Digter Bjørn- s t j er neson havde skrevet enSang, der hed: »Harperne i Luften«. Og vi behøvede ikke at gaae længere tilbage 1 end til Kong Saul for at see, at vi var et ældgammelt Laug, for der stod selv skrevet, at hvergang Saul var smaakulret, blev han harpet. Saa Knuserne behøvede ikke at være saa store paa det. Han vilde derfor fore- slaae, at man kaldte Forsamlingen for en Hovedharper- forsamling. Og han var forresten af den Mening, at de franske Valg vedkom os temmelig meget endogsaa, for vi var jo Allesammen Sjoselister, og det var altsaa begriveligvis af Interesse for os, at de franske Valg ogsaa blev sjoselistiske. Jokumsen meente, at Olesen godt kunde faae et Par paa Snuden, hvis han vilde gaae med udenfor. Di r i gent en mindede om, at de franske Valg stod paa Dagsordenen, og anmodede de Tilstedeværende om at opsætte deres personlige Mellemværende til efter Mødets Slutning. Jokumsen var ligeglad, for Olesen havde længe trængt til en Omgang. Forresten var dissehersens Valg ham saa cokesknusende ligegyldige, men han skulde nok faae fat i Olesen siden. Ol esen var ikke bange, han havde længe ventet paa at tage Livtag med Jokumsen, og han kunde godt gaae udenfor med det Samme. Underknuser Seve r i ns en henstillede til Forsam­ lingen det knusende Beklagelige i, at to saa agtede og skattede Medborgere kom i Haarene paa hinanden. Han vilde imidlertid bede de to Kæmper om ikke at sætte deres Lys under en Kulskjæppe, men tage fat igjen og lade os faae lidt meer -af .samme Tønde, men godt Maal. Det var dog alletider morsommere at see to gode Vennerslaaes, end læse om, atFranskmændene sloges. Efterat flere Talere havde havt Ordet for og imod Severinsens Forslag, deelte Forsamlingen sig i to Partier, Knusere og Harpere, og etablerede et livligt Slagsmaal efter alle Kunstens Regler, hvorefter Politiet ryddede Bulen. Den i »Social-Demokraten« bebudede Resolution om Sammenhold mellem . alle Landes Proletarer blev saaledes ikke vedtaget. Brevkasse. Coureer. De løber for stærkt; vi kunne ikke følge Dem. Helle dusse dasse. Deres Forslag skal blive taget under Overveielse. Bidrag, der benyttes, betales med klækkeligt Honorar. s a r Red. kan ikke paatage sig at opbevare Bi­ drag, der ikke benyttes, eller at svare enhver Ind­ sender.

D e forenede Cokesknuseres og Kulharperes faglige Sangforening »Harpen« afholdt igaar Ge­ neralforsamling deels i Anledning af »Social-Demokra- tens« Bebudelse om Sammenhold mellem alle Landes Proletarer og deels i Anledning af de franske Valg.

Forknuser Hansen valgtes til Dirigent og gav

Ordet til

Underknuser Jokumsen, der skulde fatte sig i Korthed. Han vilde sige, at han nok kunde forstaae, at vi skulde snakke om Sammenhold mellem alle Ver­ dens Proletarer, men hvad Fa’en kom egentlig de franske Valg os ved? Dernæst vilde han bemærke, at han havde vaaren Soldat og lagt under General Anker, og General Anker havde en Dag nægtet hele Compagniet Nattegn, og Militærgalskabens Hyæne galer allerede i de høiere Samfundssnirkler; det var derfor ikke proletarisk at kalde en saadan Forsamling som dennehersens for en Generalforsamling, for vi er kuns simple Arbeidere, men Fredstanken vaagnede os Allesammen. Han vilde fore- slaae at kalde den en Hovedknuserforsamling.

Med dette Nummer følger et illu stre re t Annonce-Tillæg. "WB