S_Punch_1893

3 0 7

brænde Gjengangere, og at han i længere Tid har kjendt Bladet som et levende Lig, saa Ingen skal bilde ham ind, at det først nu er død — hvorfor han maa betakke sig for den tiltænkte Ære. Men i almindelige Tilfælde vil man ikke møde nogen Vrangvillie hosPastorCarstensen. Skulde De en Dag komme for Skade at vende Næsen i Veiret, saa kan De bare tage en Drosche og trille ud til Kong Georgs Vei. De vil blive mødt med Imødekommen. Rimbrev til min Ven J e n s paa Landet.

Publicum bider nu stadigt til Bollen, Og røde Lygter, tappert prangende, Taler om Sul i Kasserollen. — Schandor phs Hjemkomst ude fra Landet Bladene har fortalt blandt Andet. For Theatret hans »Hjemkomst« lod Ei til at være synderligt god. Huset var tomt og Publicum taus — DenVelkomst til Hjemkomst var reentud snaus! Stykket i lange Tirader breder sig, Fraser feder sig, Handlingen — venia sit! — heelt spreder sig, Medens Publicum gyseligt kjeder sig. Til Gjengjæld morer man sig — ja, ja! Ved Henni ngs og Ennas »Kleo- patra«, For det er en lystig Opera, Der muligvis ender For gamle Venner I Retten som Opera seria .— Riis-Knud sen, som altid, er høi- parnassisk, Gjellerup-klassisk, Men gjør dog tillige en lille nem Afstikker til sit »Ungkarlehjem«. — Casino lever under et Pres, man Neppe slipper ved Hjælp afEsmann. Fru Pe ' t t e r s on -No r r i e , Som i forrige Aar var oppe paa Nørregade, Høster nu der sine Laurbærblade. Men, skjøndt en qviddrende Nattergal, Hun «fylder dog ikke den store Sal. — Her har Du nu faaet en Smule Idee, Et kort Resumé Af det, som netop nu er at see^ Længere hen Jeg kommer igjen Med mit Brevpapir; Indtil videre da jeg si’er: Au plaisir De vous revoir , — min gamle Ven!

! \

Nu er Saisonen atter begyndt, En Smule tyndt. Schumanns Beridere

Drage videre. Tivoli lukker;

»Ligkistens« Dukker Stadigt dog qviddre, Medens Carl s on i Bladene sukker. Rant zau atter sig etablerede Paa den bekjendte, fint polerede »Reserverede«, Hvor han saa ofte før residerede Og dirigerede, Consumerede Masser af Toddyer, som leverede Blev af Slagtere, som tracterede Musernes Søn, den vel barberede C —y Wi l helm Rant zau, den feterede, Animerede, Vel situerede, Af Apollo beneficerede, Inspirerede Døgnfluedigter og — ikke sandt? — Muntre Ligkistefabrikant. — Theatrene have nu aabnet alle, Abr ahams tilmed for det Hal’e. »Gjøngehøvdingen« drager frem Seirrigt i sit gamle Hjem. Den unge Hr. Birch, ¡forfjor Rus, En Søn af Notarius publicus , Har Hovedrollen i Stykket iaar — Underligt her i Verden detgaaer! — Nu er det Sønnen, der spiller Rollen, Hovedrollen, og synger Sangene; Sidst havde Fa’eren med Protocollen Hovedrollen Paa Bruns Forlangende.

i

; \

E llen : Har Du Mathematik i Skolen, Anna? Anna (enfoldigt.): Nei, vi har Madam Poulsen.