AndreasPeterBernstorff_1899

16 Kongen at udnævne hvem han vil til Kommissioner og Konfe­ rencer: „Han er Herre, og han tilsteder intet Senat; det er det Princip, som man altid skal gaa ud fra, og som jeg aldrig vil taale, at man fjerner sig fra.“ Havde det været en fuldmyndig Konge, der havde skrevet det, da havde det været i god Medfør af Kongeloven. Men nu var det Arveprinsen, der skrev, det var Hoffets Magt, der mentes; hvor er Forskellen mellem dette og Struensees Usurpation? Schack Rathlou har vel næppe konciperet dette Brev. Har han gjort det. saa maa han have været stærblind eller saare hildet. Thi Princippet heri var intet andet end den Underkendelse af Statsraadets Myndighed, der eksisterede fra det Øjeblik af, da man nægtede alle Ministre lige Ret og lige Indflydelse. Dobbelt ufatteligt bliver det, at Osten vilde vedblive at fungere efter den Ordning for de udenrigske Sagers Behandling, som Arveprinsen samtidig traf.1 Statsraadets Forretningsgang havde siden 13. Februar af Hensyn til Kongens Tilstand været ordnet saaledes, at der paa de Dage, hvor der holdtes Gehejmestatsraadsmøde, hvori Kongen præsiderede, forud samledes et „Deliberationskonseil“ af Mini­ strene og Arveprinsen uden Kongen; her forhandlede man og tog Beslutninger, og disse forelagdes saa Kongen til Underskrift i det senere Møde, hvor Schumacher, Kabinetssekretæren, stod bag Kon­ gens Stol. I Reglen gik disse korte Møder vistnok rolig, og man fik uden videre Kongens Underskrift; gik det ikke glat, blev han senere taget under Behandling. Med Hensyn til de udenlandske Sager havde Forretnings­ gangen været noget anderledes. Det er tidligere nævnt, at Rantzau, Rømeling og Eickstedt — de militære Ministre — udelukkedes fra de Statsraadsmøder, hvor disse Sager behandledes. Snart blev det imidlertid Skik, at Osten refererede de udenlandske Sager for Arveprinsen alene, og disse Konferencer fandt vistnok Sted hver Fredag Formiddag. Om Sagerne fra denne Forhandling gik lige til Kongen, for saa vidt der skulde Resolution paa den, eller først til det snævrere Statsraad. ses ikke; det har vel rettet sig efter deres Betydning.

Made with