292640870

98

Og Monteringen — ja den bestod af et Vandfad og en Sæbekop! Havde Bestyrelsen endda hængt et stort Spejl op derinde, havde det vel nok bødet paa adskil­ ligt; nu maatte Damerne — ligesom Herrerne for Resten — fire paa Fordringerne i Henseende til Komfort, og glæde sig ved det, der jo ganske vist ogsaa var det vig­ tigste: de ypperlige Baner! Og i den Henseende var der ikke noget i Vejen. Medens Aarene gik og Spillet florerede, begyndte man efterhaanden at faa Øjnene op for, at Klubbens Dage ved Møllen maaske var talte, førend man anede det. Østbanegaardens Beliggenhed og hele Terrainets Omregulering var allerede stærkt paa Dagsordenen, og der var da ikke andet for Bestyrelsen at gøre, end at se sig om efter en ny Bane. Men det var lettere sagt end gjort. Rent bortset fra, at Pengespørgsmaalet naturligvis maatte volde de frygteligste Kvaler, rejste der sig ogsaa Tvivl om, hvorvidt man kun skulde søge Plads til Tennisbaner eller, hvad der naturligvis var det bedste, medtage Klubbens andre Virkefelter: Kricket og Fod­ bold. Dette lykkedes det virkelig tilsidst at faa i hvert Fald delvis realiseret, idet man i 1893 for en Sum af 1600 Kr. aarlig afsluttede Lejemaal med Magistraten om et Areal paa Ladegaardens Mark paa godt og vel 3 Tdr. Land, der begrænsedes af Jernbanelinien, Rosenaaen og Forchhammersvej, eller med andre Ord et Terrain, der baade rummede en passende Fodboldbane i Midten og havde Plads til Anlæg af hele 10 Tennisbaner langs Siderne. Denne Bane, der senere paa Grund af Ter­ rainets Omregulering kom til at hedde Banen ved Steen- strups Allé, indviedes saa den 7. Juli 1893 med en pæn