292640870

79.706 Kj

KJØBENHAVNS BOLDKLUB I 25 AAB

KIIILS BOGTRYKKERI — KØBENHAVN.

Sundheden gemmer. Smidige Lemmer, Kappe, som Lyn, Snarraadigt Syn, Muslder som Staal I)cl er vort Mani.

\oW?f

o o

1 denne nor jubilerende Tidsalder er det jo alminde­ ligt, al enhver større Forening, Institution eller lignende, som tør paaregne mere eller mindre o/J'entlig Opmærksom­ hed, benytter den ved et Jubilæum givne Anledning til at offentliggøre et saakaldet Festskrift, hvori der kastes et Tilbageblik over de forløbne Aar, og hvor de Begivenheder noteres, der paa en eller anden Maade har haft Indflydelse paa vedkommende Institutions Udvikling. Det er da ganske naturligt, at Kjøbenhavns Boldklub har fulgt det givne Exempel i denne Retning, og der er saa meget mere Grund dertil, som den slingrer sig med at indtage en anerkendt Position indenfor vore hjemlige Idrætsklubber. Den har i ganske særlig Grad været bane­ brydende her i Landet paa Boldspillets Omraade, og den har fremfor nogen anden bidraget til at hæve de tre Spil,

(>

Kricket, Fodbold og Lawn- Tennis til et saadant Standpunkt, at vi, som Erfaringen viser, med Ære kunne tage Kampen op med alle andre Nationer — naturligvis dog med Undtagelse a f selve Boldspillenes Moderland, England og dets Kolonier. Tilmed indtager » K. B .« rent numerisk set en Plads i aller første Række blandt vore Idrætsklubber, eftersom det vel klin er enkelte Skytteforeninger, der er større, og de forløbne 25 Aar betegner saaledes paa de fleste Punkter en Sejersgang gennem Livet, som i og for sig nok kan animere til gennem en trykt Beretning at sætte Klubben et varigt Minde, der utvivlsomt ogsaa senere i Tiden vil kunne faa en vis Betydning ved Bedømmelsen a f Bold­ sportens Udvikling. Kjøbenhavns Boldklub blev stiftet den 26. April 1876. Stifterne vare forlængst afdøde Bogtrykker Levison samt de tre Herrer Grosserer E. Sender, Grosserer Carl Møller og Kasserer paa Tuborg Aug. Nielsen. I Klubbens nuværende Love staar der, at dens For- maal er at øve Færdighed i Kricket, Fodbold og Lawn- Tennis, men som det vil fremgaa a f det følgende, ere disse tre Boldspil først optagne senere og til forskellige Tidspunkter. Det Spil, lworpaa Klubben blev dannet og som udelukkende øvedes de tre første Aar, nemlig det gamle nationale Langbold, er derimod forlængst udgaaet a f Klubbens Øvelser, efterhaanden som Medlemmerne kastede deres Kærlighed paa de andre, nyere og unægtelig langt interessantere Boldspil. Øvelserne i Langbold foregik paa Fælleden, og Spillerne eller vel snarere Rekvisiterne havde deres Tilhold i en Høkerbutik i Fredensgade, men dengang stod Byens Kom­ munikationsmidler som bekendt paa et — skal vi sige endnu lavere Standpunkt end nuomstunder, Bebyggelsen var langtfra saa tæt, og det herlige Apparat, som kaldes

/

Cgclen, nar ikke naaet hertil endnu, saa man kan ikke undre sig oner, at Fællederne forekom de fleste at nære lidt for fjernt et Ønelsesfett, og Klubben bande derfor stadig sin Opmærksomhed henuendt paa Muligheden a f at komme lidt nærmere til Byen. Naunlig bande den kastet sine Øjne paa Rosenborg Eksercerplads, men det uar dog først efter mange forgæues Forsøg, at det i 1879 lykkedes at erholde Tilladelse til at benytte denne paa nisse knapt til- maalte Tider. Men forinden spilledes der altsaa paa Fælleden. Kun naar der skulde holdes større Styrkeprøver, saakaldte Præmiespif drog man med Musik og Faner i Spidsen ud til Eremitagesletten, og efter uel tilendebragt Kamp indtog de trætte Kæmper et styrkende Maaltid paa Raanad. Blandt Præmierne fungerede der en, som desuærre ikke har næret kendt i Klubben i mange Aar, nemlig Damernes Ærespris; jeg anbefaler denne Ide lil uelnillig Oueruejelse for uore mange clskuærdigc kuindelige Medlemmer. Som et Kuriosum, der uiser lwor mærkuærdig Smagen og Opfattelsen kan forandre sig i et forholdsnis saa kort Tidsrum som 25 Aar, kan anføres, at da Medlemmerne ued en a f disse sportslige Skonture som en Slags Motion ouenpaa Maaltidet foranstaltede en indbyrdes Brydekamp og i den Anledning trak Vest og Frakke af, uakte dette Brud paa almindelig selskabelig Dannelse en saa frygtelig Indignation hos Formanden, at han ikke alene vedlagde Formandsuærdigheden men samtidig meldte sig ud a f Klubben. Ja, han gaar endog saa uidt, at han skriftlig fraraader en Ven at lade dennes Døttre deltage i Baller eller lignende selskabelige Underholdninger i »K. B.«, da »han ikke kan snare for, lwad Selskab de der uil træffe «. Haude han lenet endnu, uilde han utuiulsomt hane ærgret sig gul og grøn ouer uore Sportsmænds lette Paaklædning.

8

Naar man læser Forhandlingsprotokollen igennem fra Klubbens tidligste Dage, faar man næsten Indtrykket af, at det er en rent selskabelig Forening, eller at denne Gren a f Virksomheden i ethvert Fald er den overvejende, thi der findes næppe et eneste Bestyrelsesmøde refereret, uden at der drøftes Afholdelse a f Baller, Maskerader, Pølsegilder, Aftenunderholdning med Dans, Skovture etc. etc. Ogsaa i denne Henseende er der altsaa foregaaet en væsentlig For­ andring i Klubbens Virksomhed, eftersom det er en halv Snes Aar siden, at Bestgrelseu sidste Gang paalog sig det ansvarsfulde Hverv at arrangere et Bal. Imidlertid maa man jo erindre, at der den Gang udelukkende spilledes Langbold, som kun kunde dyrkes om Sommeren, saa det var jo næsten en Nødvendighed at finde paa Midler til at holde Medlemmerne samlede om Vinteren, og hertil bidrog foruden den før omtalte Sel­ skabelighed ogsaa regelmæssige ugentlige Sammenkomster, hvor der hovedsageligt dyrkedes Kortspil. At Klubben under disse Omstændigheder ogsaa havde sin egen Sangforening, er jo næsten en Selvfølge. Derimod indses ikke Nødvendigheden a f ogsaa at holde Sommerlokale, men ikke desto mindre var et saadant lejet hos Boldt i Allegade (om det var Navneligheden, der havde bestemt Valget, skal jeg lade være usagt), og lige­ ledes her afholdtes der i Løbet a f Sommeren adskillige mindre Fester. I Foruden at virke samlende paa Medlemmerne havde Festerne forøvrigt ogsaa det Formaal at skaffe Penge i Kassen, hvilket fremgaar af, at der paa et Bestyrelsesmøde vedtoges at arrangere de kommende Vinterfester saa øko­ nomisk, at der kunde paaregnes et Overskud til Dækning a f Spillesæsonens Krav. Man maa dog ikke tro, at Klubben paa Grund a f

9

alle disse Fester labte sit egentlige Virkefelt, Langbold­ spillet a f Syne — tvertimod, der blen i langt højere Grad end nuomstunder holdt Justits med Medlemmerne, som ufravigelig maatte give Formanden skriftlig eller mundtlig Meddelelse, naar de udeblev fra Øvelserne. Der foreligger ikke nogen Kassebog for de første tre Aar, men Regnskabet for Anret 1879—80 udviser, at der var ca. 70 Medlemmer, og at de samlede Indtægter androg 963 Kroner 73 Øre. Til Sammenligning tjener , at Klubben nu tæller 6 å 700 Medlemmer og har et Budget paa hen­ ved en Snes Tusinde Kroner. Kjøbenhavns Boldklub har i 'Tidens Løb hædret fire Mænd ved at optage dem som Æresmedlemmer. Den første a f disse var Oberst Hoskier, der under et Ophold i England lærte Kricketspillet at kende og efter sin Hjemkomst salte al sin Energi ind paa at bringe det frem herhjemme, saa at han altsaa kan siges at være Fader til det her i Lan­ det. Men desuden har han jo paa mange Maader vist sin Interesse for al god og sund Sport, hvilkel han yderligere har dokumenteret ved del Minde, han har sat sig i Lega­ tet til Idrættens Fremme. Senere blev med kori Mellemrum d’Hrr. Markmann og Sylow optagne som Æresmedlemmer til Tak for det kolossale Arbejde, de hver for sig have præsteret med Bold­ sportens Fremme for Øje, og del kan kun siges, at denne Hædersbevisning — den eneste, der staar i Klubbens Magt — er velfortjent for begges Vedkommende. Endelig blev Lehnsgreve Lerche-Lerchenborg udnævnt til Æresmedlem i Anledning af, at han viste sin Interesse for Lawn-Tennisspillet ved at skænke Klubben en yderst værdifuld Sølvpokal, der skulde udsættes som Præmie i Enkeltspil. Selve Spillenes Opkomst og Udvikling er i del følgende

1 0

behandlet a f de to dygtige Specialister d’Hrr. Postexpedient L. Sylow (Kricket og Fodbold) og Assistent 77. Hornemann ( Lawn-Tennis), hvem jeg paa Klubbens Vegne bringer en oprigtig Tak for det brydsomme Arbejde, de har haft med at bearbejde det store Materiale, og for den yderst tiltalende, fængslende og livlige Maade, paa hvilken de har forstaaet at lægge det tilrette, og hermed giver jeg altsaa Ordet til disse Herrer.

E n Gang i Sommeren 1879 mødtes tilfældig to gamle Soranere, nuværende Kaptajn V. C. Petersen og Forfatteren af disse Linjer. Samtalen kom snart til at dreje sig om Kricketspillet i Sorø, og begge var vi lige begejstrede for igen at komme til at spille det for os saa kære Kricket, som vi efter vor Bortgang fra Akade­ miet havde maattet savne et helt Aar. Men at finde en Kricketklub, i hvilken man kunde indmelde sig, var ikke saa let en Sag i de Dage. Der eksisterede nemlig ingen. Den gamle »Kjøbenhavns Kricketklub« var gaaet ind. Sjælen i den, nuværende Kaptajn og Chef for Hærens Gymnastikskole, Harald Kalkau, var bleven forflyttet til Helsingør ved sin Udnævnelse til Premierløjtnant, og Klubben, der saaledes saa sig berøvet sin Leder, havde ikke Livskraft nok til at bestaa uden ham. Vi fik imidlertid som gamle Soranere overladt den ældre Klubs Rekvisiter, der bestod i et Par Boldtræer, som efter Nutidens Fordringer vilde kaldes mer end tarvelige og fik samlet endnu et Par Soranere, Emil Holm

12

og Wesche, der senere blev Klubbens Formand. Denne imponerende Styrke meldte sig saa til Optagelse i Kjøben­ havns Boldklub, hvis Bestyrelse optog os uden Indskud mod, at vi skænkede de medbragte Rekvisiter til Klubben. I de Tider spilledes der kun Langbold i »K. B.«, men vi slog os til Taals med, at det nok skulde lykkes os det følgende Aar at faa Kricketspillet indført i Klubben. Efter at vi havde faaet den officielle Meddelelse om vor Optagelse, som den Gang gik for sig med større Formalitet end nu — der skulde balloteres om os — mødte vi den følgende Søndag Formiddag paa Rosen­ borg Eksercerplads for at spille Langbold. Der var imidlertid ganske tomt derinde, og vi blev enige om, at det var vist en løjerlig Boldklub, vi var kommen ind i, da hverken Spillere eller Bestyrelses­ medlemmer gav Møde. Vi besluttede os dog til at se Tiden an, og efter lang Venten belønnedes da ogsaa vor Taalmodighed. En gammel, gnaven Opsynsmand kom til Stede og udleverede os en laset Langbold og et Bold­ træ, som vi en kort Tid morede os med, men vi var dog klar over, at vi ikke ret længe kunde føle os til­ fredsstillede ved den Maade at drive Sport paa. Nogen Tid efter fik vi at vide Grunden til, at der ingen mødte til Øvelserne. Uenighed mellem Bestyrelsen og Medlemmerne havde bevirket, at Spillets Tarv ikke blev varetaget. Paa Generalforsamlingen om Efteraaret, stemte vi, der intet anede om, hvem der havde Ret i den staaende Strid, Bestyrelsen eller Medlemmerne, paa den gamle Bestyrelse. Det følgende Foraar nedlagde Bestyrelsen sit Mandat, og en ny Bestyrelse, bestaaende af tre af For

eningens Stiftere D’hr. Carl Møller, E. Semier, Aug. Nielsen samt desuden Cand. jur. F. Markmann, blev valgt. Da den ny Bestyrelse efter vor Mening ikke ind­ rømmede Kricketspillet den Plads i Klubbens Øvelser, som vi mente tilkom det, tog de soranske Spillere kun ringe Del i Spillet paa Eksercerpladsen, men indmeldte sig, uden derfor at forlade »K. B.«, i en Kricketklub (»Dæk«), som det foregaaende Aar var bleven dannet, og hvis Øvelsesplads laa paa Blegdamsfælleden. Soranerne, der nu var bleven suppleret med tiere af deres andre Kammerater fra Sorø, erobrede fuldstændig den ny For­ ening, særlig fordi de var de bedste Spillere, og de andre tilmed var noget ængstelige for de stærke Bolde. Om Efteraaret skaffede Soranerne da ogsaa Klubben en ekla­ tant Oprejsning i Birkerød for el Nederlag fra det fore­ gaaende Aar. Foreningen var nu døbt om til »Kjøbenhavns Kricket­ klub« og bestod for Størstedelen af Soranere, som længtes efter at komme til at prøve Kræfter med Sorø Akademi’s Kricketklub. Det lykkedes da ogsaa i Foraaret 81 at faa bragt i Stand en Kamp i Sorø, men denne, som var den første, Kricketklubben spillede, blev ogsaa den sidste, thi i For­ aaret 82 besluttede Foreningen, efter Forslag af Kjøben­ havns Boldklub, at gaa op i denne. Fra dette Tidspunkt kan man regne Indførelsen af Kricketspillet i »K. B.« Ved Kricketklubbens Overgang i »K. B.« blev Be­ styrelsen i denne udvidet til at tælle 6 Medlemmer, idet to af den førstnævnte Klubs Bestyrelsesmedlemmer, Formanden, E. Wesclie, og J. Scheller indtraadte som Bestyrelsesmedlemmer i »K. B.«

14

Hvornaar Spillet kom lier til Kjøbenhavn vides ikke øestemt, men antagelig skete det i Midten af Tredserne. Æren herfor tilkommer den nu forlængst afdøde Oberst Hoskier, der udgav den første Vejledning i Spillet. Oberst Hoskier nærede en levende Interesse for Kricketspillet og for Kjøbenhavns Boldklub, ligesom iøvrigt for al god Sport. Han havde før sin Død udsat et Legat, hvis Renter skulde tilfalde Kjøbenhavns Gym­ nastikforening, Kjøbenhavns Roklub og Kjøbenhavns Boldklub, og denne rige Gave til Sporten vil sikre Oberst Hoskiers Navn et uforglemmeligt Minde, ikke mindst i Kjøbenhavns Boldklub. Sorø Akademi er det første Sted her i Landet, hvor man med Sikkerhed kan paavise Tidspunktet for Kricket­ spillets Indførelse. Da de soranske Spillere har haft en saa betydelig Indflydelse paa Kricketspillet i Kjøbenhavns Boldklub, idet netop Halvdelen af alle de Spillere, der har deltaget i »K. B.«s I. Holds Kampe, er Soranere, vil det maaske her være paa sin Plads at omtale Kricket­ spillets første Aar i Sorø lidt nærmere. For over en Menneskealder siden, i 1866, blev det indført af Overlærer Ibsen, og allerede det følgende Aar kunde Akademiets Spillere prøve Kræfter med Kjøben- havnerne, som de overvandt. Anfører for det kjøben- bavnske Hold var den nu saa berømte Øjenlæge, Pro­ fessor Hansen-Grut. I mange Aar blev Spillet kun drevet paa Sorø Aka­ demi og af en enkelt Klub her i Byen, til Dels bestaaende af forhenværende Soranere, som hyppigt tog til Sorø for at kæmpe med deres yngre Skolekammerater. Først 10 Aar efter, at det var kommet til Sorø, ind­ førtes det paa Herlufsholm.

15

Den 8. Oktober 1876 drog Kalkau i Spidsen for et Hold Kjøbenhavnere til Herlufsholm for at spille en Kamp med Herlovianerne, som blev anført af en engelsk Spiller, Mr. Green, men med Undtagelse af Anførerne var det smaat bevendt med Spilledygtigheden. Kalkan opnaaede 62 Points af Partiets (80), og Mr. Green fik 41 af 79. I mine Drengeaar i Sorø dyrkedes Spillet just ikke efter de mest ideelle Principer. Drengene ordnede selv Spillet, og nogen Vejledning var ikke nødvendig — man havde jo Traditionen at gaa efter. For en Begynder var Deltagelse i Kricket ikke altid det morsomste; man kunde den Gang tænke sig mange andre Ting, som var fornøjeligere. I Reglen blev man tvungen til at »spille med« o: man tik Lov til at være Bagstopper, og da man natur­ ligvis ikke turde lægge Hænder til de stærke Bolde, som de store Drenge kastede, maatte man gøre Brug af sin Trøje; stoppe udenom turde man ikke paa nogen Vis — saa fik man nemlig simpelthen »Klø«. Der var næsten aldrig Tale om at »komme ind«; de »store« kunde i Reglen godt udfylde den Time, man havde til Spillet, med at være ved Gærdet, og naar man saa efter denne Times Virksomhed som Bagstopper var færdig, fik man altid betroet det hæderfulde, men lidet efterstræbte Hverv at bære Rekvisiterne op paa Gymnasiet. Heldigvis bar man dog ogsaa morsomme Minder fra sin første Krickettid. Jeg erindrer saaledes, at jeg en Gang ved et ind­ byrdes Præmiespil, skønt jeg var en af de mindre Drenge, havde været saa heldig at faa flest Points i 1ste Halvleg, og hvis Kampen paa Grund af det indtraadte Regnvejr

16

ikke naaede at blive færdig, skulde Præmierne uddeles efter det foreliggende Resultat. Det kunde jo være saa meget rart, hvis der ikke med 1ste Præmie ogsaa var forbunden den ærefulde Pligt at opføre Aftenens Bal med Rektors Datter. For en Dreng i 2den Klasse kunde dette nok give urolige Tanker. Var man end nok saa llink en Danser, man vidste dog, at Rektorfrøkenen følte sig højt hævet over Drengen i den korte Trøje; og hvad næsten værre var, næste Dag risikerede man ikke alene Stiklerier af den eller de Gymnasiaster, som for Tiden tilhad Rektor­ boligens nys udsprungne Blomst, men man kunde mulig ogsaa opnaa en Dragt Prygl — blot fordi man havde gjort sin Pligt som Dagens Champion. Disse Tanker gjorde da ogsaa En nervøs, saa at man, den Gang Spillet efter Regnens Ophør blev fortsat, havde mistet sin Sikkerhed og dermed forspildt sin Chance, baade til Æren og til — »Kløene«. Efter Haanden som man blev mere dreven i Spillet og kom til at høre til de »store«, fandt man, at Ordningen i Grunden var udmærket; hvorfor skulde »Ungerne« ikke — saaledes som man selv havde gjort det — al Tid staa i Marken og vi andre være inde? Man vilde have fundet det underligt, om det havde været anderledes. — Paa denne Maade lærte vi at spille Kricket; i Begyndelsen ved Tvang, men senere kom Lysten, og — muligt er det jo, at den ikke var kommen paa anden Maade. — Men, det var Kjøbenhavns Boldklub, jeg skulde skrive om. Markmann, som havde faaet Ideen til Kricketklub-

17

bens Indlemmelse i »K. B.«, havde nu naaet sit fore­ løbige Maal — at skaffe Klubben en fast Stab af Kricket­ spillere; men i Begyndelsen maatte Spillet drives Side om Side med Langbold. Paa samme Tid, Underhandlingerne med Kricket­ klubben indledtes, havde Markmann realiseret en af Hr. Semier udkastet Tanke om Oprettelse af en Ungdoms­ skole i »K. B.« Gennem Circulærer til Skolebestyrere, lykkedes det at interessere disse for Ungdommens Deltagelse i Bold­ spillet, og den 9de Maj 1881 begyndte Klubbens Be­ styrelse, bistaaet af nogle af de dygtigere Spillere, sin Virksombed for at føre Boldsporten frem ved Skole­ disciplene. Det var til at begynde med el brydsomt Arbejde at oplære de ca. 80 Drenge, som straks indmeldte sig. Men Markmann’s Iver for Sagen, hans utrættelige, rast­ løse Virksomhed, overvandt alle Vanskeligheder. Somme­ ren igennem kunde man se ham og hans Trofaste paa Rosenborg Eksercerplads hver Lørdag Eftermiddag. Et broget Liv rørte sig der, og der var Begejstring hos de unge som hos de ældre. Man følte, at det var en be­ tydningsfuld Sag, som her blev ført ud i Livet. Og Klubben havde Glæde af de unge. En Del af dem vandt senere deres Sporer i »K. B.«s Kampe, men af de mange fra den Tid, er der dog ingen, der lærte at føre sit »Bat« saa elegant som Johs. Nielsen, Anfører for »K. B.«s 1ste Hold i de sidste lire Aar. Det første Aar blev de unge kun beskæftiget med Langboldspillet, men senere ogsaa med Kricket, og dette 2

18

Spil vandt nu mere og mere Terræn paa Langbold­ spillets Bekostning. I ældre Afdeling var Interessen for Langbold ogsaa begyndt at kølnes, efter at de gamle Spillere havde trukket sig tilbage. Man fandt det for »tamt« og for ensformigt; og den Omstændighed, at det ikke egnede sig til Kon­ kurrencekampe, bragte det snart til belt at forsvinde i »K. B.« »K. B«.s ældre Kricketbold havde ikke mange Kampe i de Aar. I Firsernes Begyndelse var »K. B.« ene om at drive Kricketspillet i København. Den aarlige Kamp i Sorø, hvor Københavnerne som oftest led Nederlag, var den eneste virkelige Kamp, Klubben kunde faa. Indbyrdes Kampe mellem de ældre og mellem 1ste Hold og 15—20 Spillere af de unge var i flere Aar alt, hvad der kunde arrangeres i Hovedstaden. Derimod gik »K. B.« sin Sejrsgang gennem nogle af Danmarks Provinsbyer, som havde indført Spillet. Mange Pudsigheder oplevede man ved disse Kampe. Jeg husker saaledes fra de Tider en morsom Episode ved en Kricketkamp i en af de Byer. Jeg var gaaet »ej ud« i 1ste Halvleg med et betydeligt Pointsantal, og da jeg i 2den Halvleg kom til Gærdet, kastede jeg Blikket rundt i Marken for at mærke mig Markspillernes Opstilling. Mens jeg saaledes staar og vender Ryggen til Gærdet, hører jeg pludselig der raabes »Dæk«, og i samme Nu, inden jeg faar mig vendt, er Bolden i Gærdet. Jeg forsøgte en svag Protest paa Grundlag af, at jeg ikke var færdig, men den blev ikke taget til Følge — natur­ ligvis. Den Tids Begreber om Spillet og dets Regler var jo lidt mere primitive end nu. løvrigt havde Af-

19

gøreisen ingen Betydning for det endelige Resultat, mine Kammerater kunde magelig ordne det Fornødne. Fra Horsens og Rønne, fra Odense og Aalborg hjem­ førte Spillerne, om end ikke Berømmelse, thi den vilde være for let erhvervet, saa dog glade Minder fra Sportens første Dage. Fredericia Studenternes Kricketklub, som blev dan­ net midt i Firserne, spillede i 86 to Kampe med »K. B.«, som vandt dem begge overlegent. I den ene Kamp tik Klubben 237 Points, det højeste Antal, der hidtil var naaet i en Kamp, og det blev staaende som den største Halvleg i 13 Aar, nemlig indtil »K. B.« i 1899 satte Recorden op til 288.

»K. B.«s I. Hold 1899.

— — Indtil 1886 afholdt »K. B.« næsten udeluk­ kende sine Øvelser og alle Kampe paa Eksercerpladsen, men denne Plads var alt andet end egnet til Kricket. Mangen Spiller vil mindes alle de Skrammer, man paadrog 2 *

2 0

sig ved, at Bolden ganske uberegnelig paa Grund af de mange Sten, der fandtes paa Pladsen, sprang op i An­ sigtet. Desuden var Trangen til liere Øvelsesdage end de to ugentlige bleven større og større bos Spillerne, og det følgende Aar blev Blegdamsfælleden derfor Klub­ bens fremtidige Øvelsesplads. Det første Aar havde Klubben intet Lokale derude. Man havde ikke Raad til slige Ekstravagancer. Rekvisi- terne blev anbragt i en Beværtning paa Blegdamsvejen for den ikke ublu Pris af 2 Kr. for Sæsonen. Men da ved Sommerens Slutning Betalingens Time var kommen, yttrede Værten sin Misfornøjelse med, at Spillerne aldrig nød en »Genstand« i hans Forretning, hvilket han nem­ lig havde gjort sikker Regning paa, men i det Sted søgte en lige over for liggende Beværtning med Have. Det var vistnok ikke saa meget Haven paa den anden Side, der trak Medlemmerne, men snarere en køn Opvart­ ningsjomfru, og disse Medlemmernes erotiske Tilbøjelig­ heder maatte Klubben bløde for ved at sætte Betalingen for Rekvisiternes Opbevaring derovre op til 5 Kr. Da Fodboldsæsonen stundede til, besluttede Besty­ relsen efter Medlemmernes indtrængende Opfordringer at leje et Rum til Omklædning. En lille Lejlighed, be- staaende af 2 Værelser, paa lille Blegdamsvej blev frem­ tidig Spillernes Samlingsplads, inden de gik til Øvelse eller Kamp. Og ikke længe varede det, før de 2 Værel­ ser viste sig at være utilstrækkelige til Medlemmernes Behov, særlig efter at Klubbens Bestyrelsesmøder og Generalforsamlinger var bleven henlagt dertil. 1 mange Aar residerede »K. B.« her. Selv efter at Klubben var

21

rykket ind paa den nye Bane ved Forchhammersvej, be­ holdt man de gamle Lokaler en Tid. I Begyndelsen var det vanskeligt for Klubben at udrede den ikke ubetydelige Lejesum paa Blegdams- vejen, men man kom heldigvis over det ved Hjælp af »Foreningen til Indkøb af Boldspilrekvisiter.« Den be­ talte nemlig den halve Husleje mod at faa et mindre Rum til Opbevaring af de Foreningen tilhørende Rekvi- snter. Medlemmerne bekostede selv Lokalets Udsmykning, og om Lørdagen i Vintersæsonen samledes man ofte til Kortspil eller til Drøftelse af Klubbens Chancer i næste Dags Kampene. »Foreningen til Indkøb af Boldspilrekvisiter« blev stiftet i 1883 af Markmann. I Oktober 1883 traadte han af som Formand efter i 3 Aar at have ledet Klubben. Han kom dog senere ind i Bestyrelsen igen, men ønskede ikke at være For­ mand, og i Oktober 88 trak han sig helt tilbage fra Be­ styrelsen, men vedblev dog at tage den samme levende Del i Klubbens Anliggender som forhen. Markmanns Navn er uløseligt knyttet til Kjøben­ havns Boldklubs Udviklingshistorie. Jeg har allerede tidligere nævnet, at det var ham, der førte Tanken om Ungdommens Opdragelse i Boldspil ud i Livet, ligesom det ogsaa var ham, der tog Initiativet i 1887 til Over­ sættelsen af de engelske Love for Kricket og Fodbold, hvori han bistodes af Klubbens daværende Formand, Land. polyt. E. Wesclie, Hr. Holger Forchhammer af Fredericia Studenternes Klub og undertegnede Sylow. Endvidere stiftede han »Dansk Boldspilunion«, hvis første bormand han blev, og, som forhen sagt, Indkøbsforeningen,

22

hvis Opgave det var at indkøbe Boldspilrekvisiter i Eng­ land for at kunne levere Klubberne dem til rimelig Pris. Udelukkende for egen Kapital satte Markmann dette Foretagende i Scene, og ban bestyrede det indtil Ud­ gangen af 1890. I de senere Aar bar Foreningen ved Boldspillenes enorme Fremgang og under Hr. J. P. Lunds kyndige Ledelse taget et betydeligt Opsving. Hvad denne Forening i Aarenes Løb bar bidraget til Boldspillets Fremme er særdeles betydeligt. Foruden at skalfe Klubberne og deres Medlemmer billige Rekvisiter bar den støttet Boldspillet blandt andet ved Udsættelsen af liere værdifulde Pokaler, og ved at give Tilskud til »Dansk Boldspil-Union«, ligesom den paa mangfoldige andre Maader har ydet sin for Bold­ sporten værdifulde Medvirkning. Da Foreningen i Aaret 1890 havde tjent en lille Kapital, fandt Markmann det hensigtsmæssigt at sende et Medlem af »K. B.« til England, dels for at søge at indlede Forbindelser med bekjendte Fabrikker af Bold­ spilrekvisiter og dels for i London at studere Kricket­ spillet, som det Aar havde en særlig Tiltrækning ved Australernes Besøg. Valget faldt paa mig, og jeg kan ikke noksom takke Markmann for den udsøgte Nydelse, ban skalkede mig ved, at jeg kom til at overvære de store Kricketkampe i Spillets Hjemland. Markmann selv var ikke meget aktiv som Boldspiller. Han spillede lidt Langbold i Begyndelsen og drev det ogsaa til at blive en ganske habil Tennisspiller, men udover det deltog ban ikke. Saa meget mere inaa man

beundre den umaadelige Energi, med hvilken han førte Sagen frem. En Gang spurgte jeg ham : »Hvorfra har De i Grunden faaet den store Interesse for Boldsporten, De, som selv kun dyrker den saa lidt?« »Jeg fandt, at her«, sagde han, »var et uopdyrket Felt, som jeg syntes maat t e tages op.« Og med samme levende Iver, hvormed han tidligere havde dyrket Gymnastik, Skydning og Fægtning, i hvilke Idrætter han var blandt de første, kastede han sig nu over Boldsporten. Markmann elskede »Kjøbenhavns Boldklub«, og denne Kærlighed var saa ubegrænset, at han under­ tiden kom til at staa lidt skarpt overfor de andre Klubber. Lang Tid før, »K. B.« fik sin Bane og derved naaede et længe ønsket Maal, havde Markmann arbejdet hen derimod. Han opnaaede dog ikke at se Planen realiseret, mens han var her i Byen. Men skønt langt borte fra Hovedstadens Sportsliv, i en lille Provinsby, indfriede han straks, da Klubbens Baneanlæg i 1893 blev paabe­ gyndt, et tidligere givet Løfte og garanterede et meget betydeligt Pengebeløb til Banens Anlæg. Da han i 1883 traadte af som Formand blev han med Begejstring proklameret som Æresmedlem af Klubben, og ingen bærer denne Hæderstitel med større Berettigelse end han. Den danske Boldsport skylder ham uhyre meget, og »Kjøbenhavns Boldklub« staar i evig Tak­ nemmelighedsgæld til ham for hvad, han har udrettet for Klubben i de 25 Aar, der svandt. -------Indtil 1887 havde »Iv. B.« ikke spillet nogen Kamp i Kjøbenhavn mod en jævnbyrdig Klub. Stor var derfor Begejstringen, da Prinsen af Wales Yacht

24

»Osborne« i Sommeren nævnte Aar kom til København, og man fik at vide, at der om Bord var en Kricketklub, som »K. B.« mulig kunde komme til at prøve Kræfter med. Den med saa megen Længsel ventede Begivenhed, at kunne faa en Kamp med en Klub, bestaaende af engelske Spillere, skulde nu blive til Virkelighed. Med megen Spænding blev Kampen imødeset, ikke mindst efter at Englænderne Dagen forinden havde præ­ senteret os en Kaster, som kastede med en saadan Kraft, at vi stod som lamslaaede, da han tre Gange i Træk havde ramt en enkelt, opstillet Gærdepind, der hver Gang liøj op af Jorden, svirrede rundt i Luften og faldt ned langt borte fra det Sted, hvor den oprindelig stod. Hu­ møret var ikke godt, da vi gik hjem den Dag. Efter hvad vi nu havde set, ventede der os et forsmædeligt Nederlag — derom var vi overbeviste. Næste Formiddag hentede »K. B.« de engelske Spil­ lere ved Toldboden. En stor Omnibus var lejet til Befordringen, og da dette ikke almindelige Køretøj paa Fælledens Grønsvær afleverede sit Indhold, brød den forsamlede Mængde ud i vild Jubel. »K. B.« havde ikke kunnet samle hele sit Hold, og det blev derfor suppleret med en enkelt Spiller fra en af de andre Klubber og de 3 daarligste Spillere blandt Englænderne. Paa »Osborne«s Hold deltog 3 af Skibets Officerer, Resten var Underofficerer og Menige. Til vor store Forundring saa vi nu, at »Osborne«s stærkeste Kaster, som Dagen forud havde indgydt os saa megen Respekt, slet ikke blev benyttet. Vi forstod ikke Grunden, men var forøvrigt henrykte over ikke at

26

skulle staa for hans Bolde. Senere erfarede vi, at det var rent tilfældigt, naar han kastede lige paa, og at An­ føreren for det engelske Hold, Ltn. Digby, ikke turde bruge ham, fordi Bagstopperen paa Grund af hans Boldes stærke Fart ikke kunde naa dem, naar de var skæve. »Osborne« gik først ind og gjorde 87 Points, og da Halvlegen var forbi, efter at »K. B.« havde faaet 93, havde man Sikkerhed for at vinde Kampen, hvis den ikke kunde spilles til Ende. Englænderne fik i 2den Halvleg 86 Points, og »K. B.« manglede, da Spillet Kl. ()'/2 stansede, kun 32 i at naa Modstanderne og havde endda 8 Gærder tilbage, hvilket jo var el særdeles pænt Resultat. Kampen var altsaa afgjort efter 1ste Halvleg, og »K. B.« havde sejret med 6 Points. »Osborne« havde en Underarmskaster, Curtiss, som imidlertid ikke generede »K. B.«s Spillere synderligt, skønt ban skruede meget stærkt. Derimod var Newbery en fortrinlig Overarmskaster. Det var paa sit Markspil, at »K. B.« vandt, og dets Sikkerhed og Hurtighed vakte Englændernes udelte Be­ undring, og blev af dem stillet paa Højde med de bedste engelske Klubbers. Senere ben paa Aaret afholdtes endnu to Kampe med »Osborne«. I den første af disse vandt »K. B.« med 62 Points mod 52 i en Halvleg, da det heller ikke denne Gang lykkedes af Mangel paa Tid at faa Kampen spil­ let færdig. Ved Spillets Ophør stod »Osborne« dog bedst. I den sidste Kamp blev begge Halvlege spillede og »Osborne« vandt med 13 Points.

29

I det følgende Aar ophørte Kampene mellem »K. B.« og Sorø Akademi. De to sidste Aar blev der afholdt 2 Kampe hvert Aar, en i Sorø i Maj og en i København ved Sommerferiens Begyndelse, men i alle disse fire Kampe havde Københavnerne vundet, i enkelte endog med betydelig Overvægt. »K. B.«s BestjTelse mente der­ for, at Interessen ved Kampene med Soranerne ikke mere var til Stede. De aarlige Møder mellem de to Klubber ophørte derfor, indtil de i 1894 blev genoptaget, dog under en anden Form end tidligere, idet nu kun gamle Soranere kunde deltage paa Københavnernes Hold. Det var Postekspedient Hasselbalch, som senere blev et saa virksomt Medlem af »K. B.«s Bestyrelse, der tog Anledning til igen at faa optaget Kampene i Sorø ved at samle Holdet. Dette bestod oftest af helt unge Soranere, der lige havde forladt Akademiet, og meget gamle, som ikke i aarevis havde rørt et Boldtræ, og hvis Ben var bievne saa stive, at der maatte den største Kricketlyst til for at Værket kunde sættes i Gang — i et nogenlunde hurtigt Tempo. Det siger sig selv, at et saadant tilfældigt sammen­ skrabet Hold kun kunde have ganske faa Spillere, der duede noget, og i de tre første Aar, de »gamle« drog til Sorø, kom de ogsaa hjem med mange Bank, men de to sidste Gange har de vundet, paa Grund af enkelte, meget fremragende Spilleres Deltagelse, blandt andre Bronée. — Næste Sommer — 89 — begyndte »K. B.« sin Sæson med en Englænderkamp. En Afdeling af den engelske Flaades Kanal Eskadre laa paa Københavns Red. Ikke saasnart havde man faaet Underretning derom,

30

før et Par af de ivrigste blandt Medlemmerne tog ud til Flaaden for at underhandle om Muligheden af en Kamp. Vi blev ført rundt paa de mægtige Krydsere, »Volage«, »Ruby« og »Calypso« for at sondere Stem­ ningen, og ved vor Hjemkomst kunde vi meddele vore længselsfuldt ventende Spillere, at vi skulde kæmpe den 19 Juni Kl. 121/,, mod et Hold af engelske Officerer. Paa Fælleden var opført et stort Telt, hvori der skulde indtages en Lunch ved Totiden, og godt var det, at vi havde Teltet. Den Dag vi spillede Kampen, havde vi ikke haft Regnvejr i halvanden Maaned. Pladsen mellem Gærderne var derfor omhyggeligt bleven vandet den foregaaende Aften for at gøre den blød og elastisk, og all præsenterede sig saa fordelagtigt som muligt, da vi Kl. 1 tog fat paa Kampen. Men ikke længe efter be­ gyndte Vejret at graane og Skyerne at trække sammen, og ved Totiden, da Lunchen blev indlaget, rugede et Mørke over Landskabet saa tæt, at ingen skulde tro, det var en Midsommerdag. Og lang Tid varede det heller ikke før Regnen begyndte. I næsten to Timer faldt en Byge, hvis Mage ikke var set i umindelige Ti­ der. Store Søer dannedes paa Fælleden, og det syntes haabløst at faa mere Kricketspil den Dag. Imidlertid — man havde Teltet, som gav Ly for Regnen, og Lunchen, som kun var beregnet at skulle vare en god halv Time, blev nu udstrakt til over to Ti­ mer. Den forløb under stadig stigende Stemning, saavel hos Gæster som hos Værter, og endelig, da Regnen ved 4 Tiden holdt op, var der den frejdigste Stemning hos alle til at fortsætte. »K. B.«, der havde begyndt Kampen ved Gærdet, havde før Lunchen naaet 80 Points for 4 Gærder, og da

31

Halvlegen ved 5 Tiden sluttede, var Partiets samlede Pointsantal 128. Mange komiske Scener forefaldt paa Grund af de store Søer, Regnen havde dannet i Marken. En Englænder forsøgte saaledes i sit Løb efter Bol­ den at springe over en af disse paa en Boldbane ual­ mindelige Forhindringer. Han gled imidlertid ved Sprin­ get og dumpede ned lige midt i Søen. Under Spillernes Begejstring blev ban halet op af sine Kammerater, og da han lykkelig var kommen op, udbrød ban: »I think, it is a very wet game today.« De engelske Officerer opnaaede i deres 1ste Halvleg kun 44 Points, hvorfor de gik ind igen; men de var ikke stort heldigere i 2den Halvleg, idet de kun fik Pointsantallet sat op med 03. »K, B.« havde altsaa sejret med betydelig Overlegen­ hed — 1 Halvleg og 21 Points. Efter Kampen kom Englændernes Anfører, Ltn. Thursby hen til mig, gratulerede til Sejren og føjede til: »You won, because you had the better team« — en Com- pliment, som vi naturligvis var meget glade for. Efter ved et Glas at have taget Afsked med vore elskværdige Gæster, kørte disse tilbage til Byen, og en Del af »K. B.«s Spillere tilbragte sammen med dem en fornøjelig Aften i Tivoli. De beklagede meget, at deres Ophold lier kun var saa kort, da de gærne vilde have forsøgt at faa Revanche. Paa Grund af de mange Kampe, som der efter Uni­ onens Stiftelse var Udsigt til i Fremtiden, mente Be­ styrelsen ikke længer at kunne varetage den Del af Forretningerne, der bestod i at udtage Spilleholdene,

34

hvorfor der blev nedsat et Spilleudvalg, en saakaldet Matchkomité, som skulde udtage Holdene til Klubbens Kampe, sørge for Træneringen og i det Hele taget ordne alle herhen hørende SpørgsmaaL Matchkomitéen blev stiftet den 30. Januar 1890, og dens første Bestyrelse kom til at bestaa af Stud. mag. Fr. Knudsen som Formand, Stud. polyt. Axel Andersen, Stud. med. Jørgen Jensen, Cand. jur. Axel Kalko og Postekspedient Sylow. Knudsen traadte snart af som Formand og afløstes af Andersen, som efter en Sæsons Virken i Komitéens Tjeneste trak sig tilbage. Han nævnede altid med Stolt­ hed, at Klubben havde vundet alle sine Kampe i hans Formandstid, hvilket Resultat ingen hverken tidligere eller senere har kunnet opvise. Senere kom Knudsen igen i Spidsen for Match­ komitéen, som i Tidernes Løb har set en Mængde af Klubbens hedste Spillere som Medlemmer. Oprindelig valgte Bestyrelsen Matchkomitéen, og denne supplerede sig selv, naar nogen gik af i Sæsonens Løb. Paa en Generalforsamling i 90 foreslog en Del ak­ tive Medlemmer, at de selv og ikke Bestyrelsen skulde vælge Komitéen. Bestyrelsen kunde dog ikke gaa ind paa dette Forslag, men foreslog en Ændring, som gik ud paa, at de aktive Spillere valgte 2 Medlemmer til Komi­ téen og Bestyrelsen ligeledes 2, hvoriblandt Formanden. Med denne Ændring blev Forslaget vedtaget. Bestyrelsen valgte til Formand undertegnede, som de sidste Aar har haft den Ære at beklæde denne Plads — til Medlemmernes større eller mindre Tilfredshed.

35

— Fra »Berliner Cricket Club v. Jahre 1883« mod­ tog »K. B.« i Begyndelsen af Aaret 1890 en Indbydelse til en Kricketkamp i Pinsen. Skønt »K. B.« var temmelig sikker paa, at den ikke kunde samle sit bedste Hold, tog den dog imod Udfor­ dringen og gav Møde i Berlin. Desværre maatte Holdet ved denne Lejlighed savne saa dygtige Spillere som Kalkau og Emil Buchwald. Pinselørdag ankom det danske Hold til Berlin og blev modtaget af Klubbens Formand, en indfødt Berliner, Hr. Laur, og af Medlemmerne, som forøvrigt næsten alle var Englændere. Vi havde ventet at skulle møde et tysk Hold, men denne Formodning viste sig at være fejlagtig, thi da vi begyndte Kampen, var der kun én Berliner paa Mod­ standernes Side, og han blev endda kasseret efter lsle Halvleg og erstattet af en Englænder. Paa Tempelhofer Feid var en mægtig Bane indhegnet til Kampen, som blev overværet af et meget elegant Pu­ blikum, hvoriblandt den engelske og amerikanske Lega­ tion. Desuden beærede Preussens daværende Indenrigs­ minister, v. Gossier, Spillet med sin Nærværelse. Vore Modstandere havde gjort alt for at faa det bedst mulige Hold, uden Hensvn til de dermed forbundne Udgifter. Saaledes havde de forskrevet en professionel Spiller fra Breslau, og deres Dommer, der ligeledes var Profes­ sional, var heller ikke den.daarligste Mand for sit Parti. Uafladelig gav han under Kampen Vink til Spillerne om »K. B.«s Kastning, men det lykkedes dog efter- haanden at faa stoppet Munden paa ham, efter at vi 3 *

36

gentagne Gange havde gjort ham opmærksom paa, at hans Indgriben i Spillet var ulovlig. »K. B.« gik efter Lodtrækning først til Gærdet, men med Undtagelse af Smart, var der ingen, der præsterede noget nævneværdigt. Efter at have været inde i U/j Time, havde vi kun naaet 70 Points. Ikke mindre end 5 af Spillerne blev grebet ud af »slip«. Da vi begyndte vor Kastning, kastede vi udeluk­ kende høje Bolde, en Omstændighed, som særlig for H. Buchwalds Vedkommende var paafaldende. Efter at Buchwald og jeg havde kastet hver en »Over«, under­ søgte jeg derfor Bolden, som Englænderne havde leveret. Det viste sig da, at den ikke har noget Vægtstempel. Heldigvis havde »K. B.« en reglementeret Bold, som Englænderne ogsaa gik ind paa, at vi benyttede, og snart efter fik vi vor vante »form« og kastede Berlinerklubben ud for 46 Points. I 2den Halvleg gik det os bedre. Det lykkedes nemlig Axel Kalko og mig at blive sikre ved Gærdet. Eng­ lænderne sendte deres Folk ud til Banens Grænselinjer for at gribe os ud, men da vi, selv med vor bedste Vilje ikke kunde slaa saa langt, fordi Afstanden var 200 Alen, havde de ikke Held med deres Udvandring. Flere Gange blev der slaaet 5ere og 6ere, som ikke naaede ud til Grænsen, og da fortrød de, at de havde gjort Banen saa stor. I denne Halvleg manglede »K. B.« kun 1 Point i de Hundrede, og vi havde en Overvægt paa 120 Points, da Englænderne gik ind i 2den Halvleg. Ved Spillets Ophør for den Dag — Kl. 7 — havde

37

Berlinerne gjort 30 Points for 4 Gærder, og vi mente da at have gode Chancer for at vinde Kampen den næste Dags Formiddag. Om Aftenen samledes vi med vore Modstandere til en let Souper, hvorfra vi skiltes tidligt, da begge Parter maatte styrke sig til den kommende Dags Kamp. Da vi ved Middagstid gav Møde paa Spillepladsen, ventede der os en Overraskelse. Anføreren for det engelske Hold gav nemlig »K. B.«s Anfører, Axel Kalko, den Meddelelse, at der var udsat nogle Sølvmedailler for det vindende Hold, og hvis vi ikke vilde betale Halvdelen af Omkostningerne ved Anskaffelsen, beholdt Englænderne selv deres Medailler. Da der ikke i Forvejen havde været nogen som helst Tale om at udsætte en Pris for Sejrherrerne, blev vi, hvad sikkert ingen vil finde underligt, meget ilde berørt af denne Optræden fra vore Modstanderes Side. Den harmonerede ingenlunde med den overordenlig venlige Behandling, som hidtil var bleven os til Del. Ikke blot var vi blevet beværtet paa det Bedste ved Modtagelsen og efter den første Dags Kamp, men det var ogsaa bleven sagt os, at vort Ophold paa Hotellet, hvor vi boede, var ganske gratis. Det drejede sig altsaa ikke om det ubetydelige Penge- spørgsmaal, hvorom her var Tale. — Nej, men Englændernes Nationalstolthed kunde ikke taale, at de, tilhørende Verdens første Sportsnation, skulde lide Nederlag overfor en anden Nation. — En ivrig Raadslagning fandt nu Sted blandt »K. B.«s Spillere. Nogle boldt paa, at vi skulde lade Englænderne beholde deres Medailler, hvad Følgen saa end vilde blive

39

deraf, men de Heste ønskede, at vi gik ind paa deres Forslag, om ikke af anden Grund, saa dog den, at vi kunde blive færdig med Kampen, som vi havde god Ud­ sigt til at vinde. — Vi betalte saa de 40 Mark og tog fat paa Spillet. Efter en halv Times Forløb faldt Englændernes sidste Gærde for 45, og »K. B.« bar saaledes Sejren hjem med 78 Points. Englænderne forlangte straks Revanche, hvad »K. B.« var villig til at give dem. Yderligere forlangte de, at den Englænder, der var paa »K. B.«s Hold, Smart, ikke maatte deltage i Kampen. Ogsaa denne sidste Fordring gik »K. B.« ind paa. Reserven blev taget med, to andre Kastere blev sat ind, og — som en Slags Haan gik »K. B.«s Spillere ind i omvendt Orden af den, der var brugt ved den foregaaende Kamp. 1rods alle disse vidtgaaende Indrømmelser fra vor Side, gik det dog ikke Englænderne bedre end i den første Kamp. »K. B.« vandt med 86 Points mod 44 i én Halvleg. Slaget var uigenkaldeligt tabt for dem — og Me- daillerne ligesaa. Ved Aftenens Fest efter Kampen talte ingen for den vindende Klub. Englændernes Anfører, Australeren Ph. Bennys, stod op og sagde blot: »Vil de saa komme op °g laa de Medailler.« Under Dødsstilhed i Salen sjokkede vi saa, en for en’ °P til Bestyrelsesbordet og modtog de omstridte Hæderstegn, som bar den stolte Titel »The victorious Eleven". »K. B.« inviterede senere flere Gange Berliner Klub-

43

ben til København, men den afslog altid Indbydelsen Derimod modtog vi en Gang Invitation til i Forening med »B. C. C.« at sende et Hold til England, men da »K. B.« skulde betale Halvdelen af de 200 som Rejsen vilde koste, maatte vi naturligvis renoncere paa Fornøjelsen. Efter sin Tur til Berlin boldt »K. B.« sig nu hjemme i København i liere Aar og spillede kun, med Undtagelse af Turneringskampene, nogle Kampe mod »Osborne«, som den næsten altid besejrede. Indtil 1892 stod Klubben som uovervunden i 1ste Holds Kricketkampe. I det Aar sejrede »0. B.« med 5 Points. Og underligt nok, at det blev »0. B.«, tbi den har aldrig senere vundet over »K. B.« I de følgende Aar led »K. B.« enkelte Nederlag. »A. B.« har vundet 4 Gange, medens »Frem« og »93« kun 2 Gange hver har været de stærkeste i Kampen overfor »K. B.« Alle de øvrige Kampe har »K. B.« vundet. I en Kamp i 1893 mod »Frem« fik »K. B.« i en Halvleg det laveste Antal Points, den nogensinde havde haft, nemlig 10. Kun 2 af Holdet fik Points, Knudsen Mohs. Nielsen 6 og Resten 0; og saa var der 3» byes.« Det lykkedes dog »Frem« 3 Aar senere i en Kamp overfor »K. B.« at sætte denne Rekord ned til 9. I Begyndelsen af det sidste Tiaar blev den da mest benyttede Underarmskastning mere og mere fortrængt al Overarmskastningen, og Følgen af denne Forandring blev lier — ligesom i sin Tid i England — den, at Pointsantallene gik lavere og lavere ned, og naaede for

44

»K. B.«s Vedkommende sit Gennemsnitsminimum i 1894 da Klubben pr. Halvleg kun havde 51,40. Af de mange Overarmskastere fra de senere Aar er Boldklubben »Frem«s Kaster, Hughes, ubetinget den, som naaede videst, men han havde rigtignok ogsaa fra Barnsben lært sit Kricket i England. Hughes, som tidligere var Medlem af »K. B.« og deltog i mange Kampe, kastede i den Tid aldrig en Bold. De Love, der forbød i Kastet at have Armen højere end til Skulderen, stammede fra 1885, og først i 1864 blev Overarmskastningen tilladt. Denne ny Forandring i Lovene var længe om at naa fra England til Danmark — det tog nemlig 28 Aar. — Kort Tid efter, at »K. B.« havde faaet sin Bane, anlagdes en lignende i Odense — den første udenfor København. Det var næsten udelukkende ved en enkelt Mands altid vaagne Interesse for Sagen. Denne Mand er Sag­ fører Max Smith, en gammel Soraner, en af Kricket­ spillets stolteste Forkæmpere, som ved betydelige peku­ niære Ofre og ved sit personlige Arbejde skaffede sin Klub en tidssvarende Spilleplads. Flere Kampe har »K. B.« spillet med »O. B.« og med vekslende Held. Men ogsaa andre københavnske Klubber bar prøvet Kræfter med »O. B.« og nydt godt af dens uindskrænkede Gæstfrihed. Den Modtagelse, som »O. B.« beredte os, da »K. B.« gæstede den ved dens 10 Aars Jubilæum i 1897, ved hvilken Lejlighed »O. B.« vandt med 28 Points, var mere end festlig. Om Aftenen afholdtes paa Industripalæet en Middag

45

og et meget animeret Bal, som først sluttede, da Spur­ venes Kvidren ude paa Altanen manede til Eftertanke, at i Morgen kom atter en Dag. Men Festens Glanspunkter var vel nok Frokosten næste Formiddag i Boldbanens Telt og den improviserede Dans over Grønsværets Tæppe til Dragonmusikkens vuggende Toner; og saa den ufor­ glemmelige Sejltur om Aftenen med Festens fejreste Damer ned ad Odense Aa, som er omgivet af Træer, der dypper deres Blade i det spejlklare Vand og svøber Aaen og dem, der færdes paa den, ind i en Romantik saa stærk, at man maa tage al sin Skepticisme til Hjælp for at rive sig ud af Aaens ejendommelige Stemning. — Ja, de Dage glemmer man sent. — Men ikke blot som den mest gæstfri af alle de Klubber, »K. B.« er kommen i Berøring med, er »O. B.« bekendt; ogsaa som en af Landets bedste Kricketklub ber har den vundet et Navn. Flere Gange har den med berettiget Stolthed kunnet sige, at den som Besejrer af det bedste københavnske Hold, stod som Danmarks første Kricketklub; men den største Hæder indlagde den sig dog i Kampen ved Sportsfesten 1898, hvor det stærkest mulige Hold, Hovedstaden kunde stille, kun vandt over den med 4 staaende Gærder.------ Efter 1895, da den Usikkerhed, som Overarmkastningen de foregaaende Aar havde fremkaldt, var forsvunden, er Pointsantallene ved Kampene gaaet jævnt frem. En meget væsentlig Grund dertil er Klubbernes Anskaffelse af Tæpper mellem Gærderne. Nævnte Aar indførte »K. B.« det første Tæppe, og selv om vi ikke derved er naaet til at faa det af Eng­ lænderne saa hyppigt omtalte »billiard table« at spille

46

paa, saa er Banen dog i saa høj Grad bedre nu, at vi »gamle«, der i vor Tid var henvist til Fælledens top­ pede Græs og Ujævnheder, kunde ønske os 20 Aar yngre for at komme til at tage fat paany. I de senere Aar har

Klubberne som Kamp­ pris haft den af »Fore­ ningen til Indkøb af Bold- spilrekvisiter« gennem »D. B. U.« udsatte Pokal at spille om. Denne pragtfulde Sejrstrofæ skal for at blive en Klubs Ejendom, vindes enten 3 Gange i Træk eller ogsaa 4 Gange i det Hele. Første, Gang der blev spillet om den (96), vandt »A. B.« den, næste Aar tilfaldt den »K. B.«, mens den i den følgende Sæ­ son gik over til »Frem«.

De to sidste Aar bar »K. B.« hjembragt den og bar altsaa for Øjeblikket langt den største Chance for at faa den i Eje, men ingen ved dog, hvor den endelig bavner — maaske vandrer den hen, hvor man mindst venter det. Som tidligere nævnt er Pointsantallene steget i de senere Aar, ikke mindst for »K. B.«s Vedkommende. Efter at Klubbens Gennemsnits Points i en Halvleg

47

1894 var gaaet ned til omkring 50, voksede de nu Aar for Aar og var i sidste Sæson naaet til det betydelige Antal af 156, skønt Kampen mod Skotterne naturligvis giorde Resultatet betydeligt ringere. Aaret 1900 er et Mærkeaar i det danske Kricketspils Historie.

j

/ J “ !

I;*' \

bøHm • Wm

mv ■

[

.'1

Interesserede Tilskuere.

I dette Aar blev ikke blot Recorden for Enkeltmand slaaet hele to Gange, men ogsaa den det foregaaende Aar af »K. B.« satte Record for Halvlegen blev slaaet med ikke mindre end 105 Points. Det højeste Antal Points, en Spiller tidligere havde naaet, var 92. Det var undertegnede, som i 1891 satte denne Record i en Kamp mod »A. B.«, men den blev nu slaaet af Charles Buchwald (A. B.), som i eu Kamp mod »Frem« gjorde 131 P. — kun i 14 Dage skulde han dog faa Lov at beholde den.

48

1 en Kamp mod »0. B.« bragte Marius Poulsen nemlig atter Recorden tilbage til »K. B.«, idet han slog Buchwalds med 9 Points, og mærkeligt nok naaede samme Dag »K. B.«s 17aarige, flinke Spiller, P. Petersen, Sylows gamle Record paa 92. — I det Hele taget var

Frokosthvil. det en Dag rig paa nye Recorder. Halvlegen blev sat op til 393 Points og den tidligere Record for et enkelt Gærde blev slaaet, idet 3die Gærde indbragte »K. B.« 153 Points. »K. B.«s Styrke i de senere Aars Kampe var dens gode Gærdespil og dens Markspil, hvorimod Kastningen ikke stod paa Højde dermed. Dog bar Thor- og Thorvald Petersen i mange Kampe ved deres Kastning bidraget meget til Klubbens store Sejre.

51

Da »K. B.« skulde prøve Kræfter med »Royal High Sehool C. C.» fra Edinburgh, troede man, at vi, i hvert Fald paa Markspillets Omraade, kunde taale Sammen­ ligning med vore Modstandere, men Holdet var uheldigt — liere af Spillerne var overnervøse — og de Fremmede blev ikke i mindste Maade imponerede af det Markspil, vi præsterede. En Opdagelse gjorde »K. B.“s Spillere ogsaa ved denne Kamp; de saa, at deres Færdighed i at behandle langsomme Bolde ikke paa langt nær svarede til, hvad man kunde vente af Spillere, som efter vore Forhold maatte kaldes dygtige. Men heller ikke kunde vore Folk, hvad der var mindre mærkværdigt, staa for Skotternes professionelle Kasters Bolde. Men de var rigtignok ogsaa betydelig stærkere, end vi har været vant til herhjemme. Skotterne sejrede naturligvis ovrlegent, idet de fik 186 i én Halvleg, mens »K. B.« maatte lade sig nøje med 98 i begge sine Halvlege. ------Det vil være umuligt her at nævne alle dem, der enten som Bestyrelsesmedlemmer i Klubben eller som aktive Spillere har indlagt sig Forljeneste af Kricket­ spillet i »K. B.« For Spillernes Vedkommende kan jeg henvise til den udførlige statistiske Opgørelse bag i Bogen. Af de Mænd, der har staaet i Spidsen for Klubben i dens tidligere Tid, skal jeg, foruden Markmann, hvis Virksomhed tidligere er omtalt, nævne Cand. polyt. Emil Wesche, der to Gange har været Klubbens Formand, og Kapt. Kalkau. Wesche var, som ogsaa tidligere berørt, en af dem, 4*