292640870

E n Gang i Sommeren 1879 mødtes tilfældig to gamle Soranere, nuværende Kaptajn V. C. Petersen og Forfatteren af disse Linjer. Samtalen kom snart til at dreje sig om Kricketspillet i Sorø, og begge var vi lige begejstrede for igen at komme til at spille det for os saa kære Kricket, som vi efter vor Bortgang fra Akade­ miet havde maattet savne et helt Aar. Men at finde en Kricketklub, i hvilken man kunde indmelde sig, var ikke saa let en Sag i de Dage. Der eksisterede nemlig ingen. Den gamle »Kjøbenhavns Kricketklub« var gaaet ind. Sjælen i den, nuværende Kaptajn og Chef for Hærens Gymnastikskole, Harald Kalkau, var bleven forflyttet til Helsingør ved sin Udnævnelse til Premierløjtnant, og Klubben, der saaledes saa sig berøvet sin Leder, havde ikke Livskraft nok til at bestaa uden ham. Vi fik imidlertid som gamle Soranere overladt den ældre Klubs Rekvisiter, der bestod i et Par Boldtræer, som efter Nutidens Fordringer vilde kaldes mer end tarvelige og fik samlet endnu et Par Soranere, Emil Holm

Made with FlippingBook flipbook maker