292640870

12

og Wesche, der senere blev Klubbens Formand. Denne imponerende Styrke meldte sig saa til Optagelse i Kjøben­ havns Boldklub, hvis Bestyrelse optog os uden Indskud mod, at vi skænkede de medbragte Rekvisiter til Klubben. I de Tider spilledes der kun Langbold i »K. B.«, men vi slog os til Taals med, at det nok skulde lykkes os det følgende Aar at faa Kricketspillet indført i Klubben. Efter at vi havde faaet den officielle Meddelelse om vor Optagelse, som den Gang gik for sig med større Formalitet end nu — der skulde balloteres om os — mødte vi den følgende Søndag Formiddag paa Rosen­ borg Eksercerplads for at spille Langbold. Der var imidlertid ganske tomt derinde, og vi blev enige om, at det var vist en løjerlig Boldklub, vi var kommen ind i, da hverken Spillere eller Bestyrelses­ medlemmer gav Møde. Vi besluttede os dog til at se Tiden an, og efter lang Venten belønnedes da ogsaa vor Taalmodighed. En gammel, gnaven Opsynsmand kom til Stede og udleverede os en laset Langbold og et Bold­ træ, som vi en kort Tid morede os med, men vi var dog klar over, at vi ikke ret længe kunde føle os til­ fredsstillede ved den Maade at drive Sport paa. Nogen Tid efter fik vi at vide Grunden til, at der ingen mødte til Øvelserne. Uenighed mellem Bestyrelsen og Medlemmerne havde bevirket, at Spillets Tarv ikke blev varetaget. Paa Generalforsamlingen om Efteraaret, stemte vi, der intet anede om, hvem der havde Ret i den staaende Strid, Bestyrelsen eller Medlemmerne, paa den gamle Bestyrelse. Det følgende Foraar nedlagde Bestyrelsen sit Mandat, og en ny Bestyrelse, bestaaende af tre af For

Made with FlippingBook flipbook maker