292640870

103

begrundet Frygt for, at mangen let erhvervet 10 Øre kunde omsættes i Brændevin paa en for Ladegaarden mindre heldig Maade. Og derfor var der ikke noget ved den Sag at gøre, Spillerne maatte fremdeles gaa den lange Omvej, naar de skulde ind paa Banen, og Lemmerne maatte nøjes med paa Afstand at kigge ind i det forjættede Land! Ved Turneringerne var der bestandig mange Menne­ sker paa Banerne, og disse Væddekampe havde jo lige fra den første Dag haft deres faste og interesserede Pu­ blikum, der forresten, mærkelig nok, ikke er blevet synderligt større i Aarenes Løb; kun naar der var Ud­ lændinge med, kunde man spore en absolut Stigning i Besøget. Efterhaanden som Spilledygtigheden steg, havde naturligvis mange af Medlemmerne faaet Lyst til at prøve Kræfter med Udlandets Spillere, men det var dog først i 1898, at det lykkedes at faa disse Kampe i Stand. Men saa gik det til Gengæld ogsaa Slag i Slag! Paa Generalforsamlingen i Maj 1898 kunde Formanden saaledes meddele, at den danske Lawn-Tennissport i det forløbne Aar for første Gang var bleven repræsenteret i Udlandet, idet Klubben havde sendt to af sine Med­ lemmer, d’Herrer Folmer Hansen og J. Forchhammer til Hamborg som Deltagere i en international Turnering, hvor de havde klaret sig ganske godt. Og i Klubbens Turnering i Begyndelsen af Juni Maaned 1898 deltog 4 svenske Herrer fra Kronprinsens Klub i Stockholm, nemlig d’Herrer Torben Grut, Nordenson, Qvarnstrøm og Sallstrøm. Disse Spillere, der fra Stockholm næsten udelukkende var vante til at spille paa overdækket Bane, blev imidlertid besejrede baade i Enkelt- og Dob-

Made with FlippingBook flipbook maker