292640870

29

I det følgende Aar ophørte Kampene mellem »K. B.« og Sorø Akademi. De to sidste Aar blev der afholdt 2 Kampe hvert Aar, en i Sorø i Maj og en i København ved Sommerferiens Begyndelse, men i alle disse fire Kampe havde Københavnerne vundet, i enkelte endog med betydelig Overvægt. »K. B.«s BestjTelse mente der­ for, at Interessen ved Kampene med Soranerne ikke mere var til Stede. De aarlige Møder mellem de to Klubber ophørte derfor, indtil de i 1894 blev genoptaget, dog under en anden Form end tidligere, idet nu kun gamle Soranere kunde deltage paa Københavnernes Hold. Det var Postekspedient Hasselbalch, som senere blev et saa virksomt Medlem af »K. B.«s Bestyrelse, der tog Anledning til igen at faa optaget Kampene i Sorø ved at samle Holdet. Dette bestod oftest af helt unge Soranere, der lige havde forladt Akademiet, og meget gamle, som ikke i aarevis havde rørt et Boldtræ, og hvis Ben var bievne saa stive, at der maatte den største Kricketlyst til for at Værket kunde sættes i Gang — i et nogenlunde hurtigt Tempo. Det siger sig selv, at et saadant tilfældigt sammen­ skrabet Hold kun kunde have ganske faa Spillere, der duede noget, og i de tre første Aar, de »gamle« drog til Sorø, kom de ogsaa hjem med mange Bank, men de to sidste Gange har de vundet, paa Grund af enkelte, meget fremragende Spilleres Deltagelse, blandt andre Bronée. — Næste Sommer — 89 — begyndte »K. B.« sin Sæson med en Englænderkamp. En Afdeling af den engelske Flaades Kanal Eskadre laa paa Københavns Red. Ikke saasnart havde man faaet Underretning derom,

Made with FlippingBook flipbook maker