292640870

79

Bestyrelsen, der forrige Gang havde haft store Betænke­ ligheder, accepterede nu et Overslag, som et Udvalg til Sagens Realisation havde udarbejdet, og hvorefter den samlede Udgift efter de foretagne Beregninger vilde blive ca. 5000 Kroner. Klubben paatog sig hele Garantien, og Skotterne blev inviterede. Foretagendet lykkedes over al Forventning. Skønt Udgifterne — naturligvis — blev større end beregnet, og Vejret af og til truede med at ødelægge hele Arrangementet, saa Klubben sit Arbejde kronet med Held — Skottekampene havde givet et lille Overskud. En stor Tilfredsstillelse var det naturligvis ogsaa at se den betydelige Tilstrømning af Tilskuere — 5—0000 var der mindst — ikke at tale om, at Medlemmer af den kongelige Familie begge Dage beærede Kampene med deres Nærværelse. Og der hvilede over Banen og Pub­ likum en Spænding og Feststemning, som kun kan be­ rettige til det Haab, at Fodboldspillet her hjemme er ved at fæstnes saa sikkert i den almindelige Bevidsthed, at Klubberne, uden Ængstelse for det pekuniære Udbytte, i Fremtiden kan give sig i Lag med større Opgaver. Om Kampenes Forløb skal jeg ikke give nogen Rede­ gørelse. Det vil endnu være i frisk Minde, at de danske Hold led svære Nederlag — omtrent lige saa store som forrige Gang, men de havde dog den Trøst, at de fik et Maal i hver Kamp. Det store Spørgsmaal, som naturligvis opkastedes efter Skottekampene: »Hvad har vi lært?« maatte desværre besvares med de trøstesløse Ord: »Saare lidt.« »K. B.« havde efter de første Skottekampe faaet en saa kaldet »skotsk Side«, der bestod af de to venstre Forwards,

Made with FlippingBook flipbook maker